Rekordhøj udbetaling til de nordjyske lotterispillere

Rekordhøj udbetaling til de nordjyske lotterispillere

20. januar 2022 - kl. 10:08 - af

2021 har været et år, hvor nordjyderne blandt andet har haft snekaos og har kunnet nyde store håndboldsejre. Og så de er blevet 21 millionærer rigere.

Danske Spil har udbetalt rekordmange milliongevinster til danskere i 2021. Trækningerne i Vikinglotto, Eurojackpot og Lotto har nemlig sørget for, at Danske Spil har sendt intet mindre end 1.607.062.806 kroner afsted til danske spillere, og det er næsten dobbelt så mange penge, som de danske lotterispillere kunne glæde sig over i 2020.

Og hvor havnede alle millionerne så? Gevinsterne blev sendt godt rundt i landet: 80 milliongevinster på Sjælland, 76 til Jylland, 20 til Fyn og 6 til resten af Danmark, Grønland og Færøerne. Årets højeste gevinst blev vundet i Eurojackpot, hvor en heldig spiller fra Roskilde løb afsted med intet mindre end 310 millioner kroner.

217 millioner til Nordjylland

Nordjylland har haft et særdeles heldigt år, og de nordjyske lotterispillere har tilsammen fået udbetalt 217.995.045 skattefri kroner. Det er næsten fire gange så mange millioner, som nordjyderne fik udbetalt året før. Hjørring kan kalde sig den mest vindende, nordjyske kommune med seks nye millionærer.

Frederikshavn, Vesthimmerland og Aalborg Kommune har hver især fået tre nye millionærer. Derudover har Thisted Kommune fået to, mens Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord og Morsø Kommune hver har hapset en enkelt milliongevinst.

En forhandler i Hjørring Kommune stod for salget af den kupon, der udløste den højeste, nordjyske gevinst i år. I august købte en heldig spiller nemlig en kupon til Vikinglotto i Taars Døgnbutik, som udløste den næsthøjeste gevinst i Danmark i år på vanvittige 158 millioner kroner.

Forhandlerne har i det hele taget haft et godt år, og de har stået for hele 91 af alle millionærerne i Danmark. I Nordjylland alene har de stået for salget af 12 kuponer, der har udløst en milliongevinst.

Vinderne har fordelt sig godt, og der har været vindere fra både Q8, Kvickly og Meny, men også hos de mindre forhandlere, som Centerkiosken i Farsø Kommune og Netkiosken i Aalborg.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rekordhøj udbetaling til de nordjyske lotterispillere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER