
40 års jubilæum hos Automester i dag
6. januar 2022 - kl. 16:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hos Automester i Sæby kan de i dag fejre Allan Olsens 40 års jubilæum.
Allan startede som afløser hos firmaet den 6. januar 1982 og havde ingen planer om at blive fastansat, men det blev han, da han fandt stor interesse i emnet. 25 år gik og den daværende ejer Svend skulle på pension. Han overlod firmaet til Allan og nu er 40 år fløjet afsted.
– 40 år flyver afsted, når man kan lide, det man laver. Vi havde planlagt en stor jubilæumsfest i dag, men vi har valgt at udsætte den lidt pga. Corona. Desværre blev min 50 års fødselsdag også aflyst dengang værkstedet brændte, men vi håber det snart lykkes med en fest, fortæller Allan Olsen til SaebyAvis.
Allan regner med at være hos autoværkstedet i mange år endnu og føler sig slet ikke udbrændt. Han har dog én i kikkerten, som måske engang skal overtage værkstedet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '40 års jubilæum hos Automester i dag' til en bekendt