Så billig og varmebevidst varme som muligt til forbrugerne i Østervrå

Så billig og varmebevidst varme som muligt til forbrugerne i Østervrå

30. december 2021 - kl. 5:00 - af

Østervrå Varmeværk ønsker indenfor den aktuelle lovgivning og med de bedste teknologiske muligheder at levere varme til forbrugerne i Østervrå så billigt og miljøbevidst som muligt.

Dette ønskes gjort ved at supplere de nuværende varmeproduktionsanlæg med et elektrisk luft-til-vand-varmepumpeanlæg.

Østervrå Varmeværk producerer i dag det meste af dets varmeproduktion med naturgas som brændsel suppleret med varme fra Hørby Varmeværk via en transmissionsledning.

Varmeværket med placering på Industrivej i Østervrå har derfor ansøgt Frederikshavn Kommune om godkendelse af etablering af et 1,4 MW varmepumpeanlæg. Frederikshavn Kommune har i den forbindelse vurderet, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Projektet er fremlagt for offentligheden frem til den 18. januar.

Beregningsresultaterne indikerer, at projektet vil have en samfundsøkonomisk fordel på 24.185.500 kr. eller svarende til 26,5 % over en 20-årig periode, hvilket er den mindst forventede tekniske levetid for varmepumpeanlægget.

Forud for dette projektforslag har Østervrå Varmeværk undersøgt muligheden for alternative projekter.

Link, hvor der kan læses mere om hele projektet og de tekniske data:
https://frederikshavn.dk/politik/horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelse/miljoscreening-af-varmepumpeanlaeg-pa-ostervra-varmevaerk/

Link til ansøgningsskema for projektet:
https://frederikshavn.dk/media/zzunqcfx/ans%C3%B8gningsskema-vedr-lov-om-milj%C3%B8vurdering.pdf

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så billig og varmebevidst varme som muligt til forbrugerne i Østervrå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger