100% medalje til SOS NORD ved DM
8. december 2021 - kl. 5:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I weekenden blev der afholdt Dansk Mesterskab i kunstskøjtning i Frederikshavn. Skøjte og Sports Forening Nord stillede op med to løbere.
Wendell Hansson Östergaard konkurrerede for første gang med sit nye program. Han var noget kun nervøs.
Trods nervøsiteten skøjtede han et flot program, hvor han desværre missede nogle svære tekniske elementer, sikrede han sig alligevel en flot sølv medalje.
Vinderen var 2,5 år ældre end Wendell og pointene var tætte. Selvom det var en lidt trist Wendell, der trådte op på podiets næsthøjeste trin, blev det alligevel til et stort øjeblik, da borgmester Birgit Hansen overrakte ham sin sølvmedalje.
Den anden løber, som vi havde med var Babeth Hansson Östergaard. Hun har haft en lang skade periode med brækket ribben og forstrækkede sener, helt tilbage fra sommeren og til hendes internationelle konkurrence, hvor hun blev væltet ned af trappen i Bruxelles og fik en skade på foden. Så Babeth har ikke trænet optimalt.
Trods manglende optimal træning var sværhedsgraden i hendes programmer den højeste i hendes række. Men Babeth var ikke tilfreds med sin indsats, så store tårer løb fra kinderne, da hun gik fra isen med favnen fuld af blomster og gaver fra alle søde medlemmer i SOS Nord, som heppede på hende og kastede gaver ud.
På den positive side var Babeth den eneste i hele DM, som opnåede level 4 i sin trinserie, hvilket er meget svært at opnå. Dette er det højeste level man kan få og der ses flere til bl.a. VM, som ikke opnår den sværhedsgrad.
Når alt kommer til alt, så var hendes dårlige løb nok til en sølv medajle i det Danske Mesterskab. Derfor fik søskende parret Babeth og Wendell Hansson Östergaard begge sølv medaljer og dermed 100% medalje til SOS NORD.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '100% medalje til SOS NORD ved DM' til en bekendt