
Julefortælling, alsang og engleværksted på Sæby Torv
23. november 2021 - kl. 17:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Første søndag i advent står bestemt i julens tegn på Sæby Torv.
Klokken 11 åbner de fleste af byens butikker, og når klokken slår 12 vil toner fra Gardens nisseorkester lyde rundt om i byen.
Ligeledes kan man fra middag møde både julemanden og Bimse og Bamse på Torvet og mon ikke de har godter med i kurven?
Sæby Kirke står for underholdningen søndag, og det bliver bestemt ikke kedeligt.
Kom og syng fællessang, når vi synger julen ind både i kirken kl. 10 og på torvet kl. 13, lyder opfordringen fra Sæby Kirke.
På Torvet er der er lagt op til fælles jule-alsang klokken 13 foran det store juletræ. Derudover vil kirkens præster Peter Jessen, Keld Skovgaard og Viggo Ernst Thomsen i en kort andagt fortælle om den glæde og den forventning, der er adventstidens.
Kirke-kulturmedarbejder Kirsten Johansen og Vivian Simonsen etablerer et engleværksted i julemandens hus, hvor børn og voksne kan komme ind og lave en engel, som de kan tage med hjem.
Alle er velkomne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julefortælling, alsang og engleværksted på Sæby Torv' til en bekendt