Flere patienter får udskudt tid på hospitalet

Flere patienter får udskudt tid på hospitalet

22. november 2021 - kl. 14:35 - af

De nordjyske hospitaler oplever et fortsat stort pres. Det skyldes bl.a. et øget pres på akutmodtagelserne samt på de medicinske afdelinger, ligesom der er sket en stigning i antal indlagte COVID-19 patienter. Det medfører udskudte hospitalstider.
Flere nordjyske patienter vil i den kommende tid få besked om, at deres tid på hospitalet er blevet udskudt. Det vil i hvert tilfælde ske efter en konkret lægefaglig vurdering.
Hospitalerne oplever overordnet et pres på akutområdet, og særligt de seneste måneder har der været en stigning i antallet af akutte patienter, lige som der ses en stigning i antallet af COVID-19 patienter. Det stigende pres på akutområdet resulterer i et stigende belægningspres på de medicinske og kirurgiske sengeafdelinger.
– For at håndtere presset, så bliver vi hver dag nødt til at udskyde planlagt aktivitet, både hvad angår operationer og ambulante besøg. Derfor henviser vi også lige nu en stor del af patienterne til privathospitaler, fortæller koncerndirektør i Region Nordjylland, Anne Bukh.

Patienter får direkte besked
De berørte patienter får direkte besked. Samtidig understreger Anne Bukh, at hospitalerne prioriterer akutte patienter, kræftpatienter og øvrige patienter med førligheds- og livstruende sygdomme.
– Det er en meget beklagelig situation. Vi er helt bevidste om, at det har konsekvenser for patienterne, når vi udskyder tiderne, siger Anne Bukh.
Hun understreger, at hospitalspersonalet står med nogle svære vilkår, og at der lige nu bliver knoklet på hospitalerne for patienternes skyld.
Patienter tilknyttet Psykiatrien i Region Nordjylland får som udgangspunkt ikke udskudt tider – her er der ikke lige nu ekstraordinære aflysninger.
Som konsekvens af presset, arbejdes der bl.a. på at rekruttere mere personale, og der kigges på, hvordan der kan sættes andre faggrupper i spil til visse afgrænsede opgaver. Derudover arbejdes der på at oprette flere sengepladser, og der er sat et arbejde i gang med de nordjyske kommuner og de praktiserende læger, hvor der kigges på det samlede nordjyske sundhedsvæsen, så akutte patienter henvises til hospitalet på rette tidspunkt.
Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland samarbejder desuden om at udnytte regionens samlede sengekapacitet – også for at sikre færrest mulige udskydelser.
Politikerne i Forretningsudvalget i Region Nordjylland er mandag den 22. november blevet orienteret om situationen på de nordjyske hospitaler.

(Kilde: Region Nordjylland; tekst tilpasset af Per Rye)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere patienter får udskudt tid på hospitalet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER