Julehyggen starter for alvor i Sæby til Black Friday

Julehyggen starter for alvor i Sæby til Black Friday

21. november 2021 - kl. 12:34 - af

På fredag d. 26. november når klokken slår 16, så stemples der for alvor ind til en jul, der ligger langt over det sædvanlige i Sæby.
Julemanden tænder, traditionen tro, juletræet på Torvet og den øvrige julebelysning, med hjælp fra Nordjyllands Beredskab.

Herefter åbner sig et overflødighedshorn af spændende aktiviteter for både børn og voksne henover dagene frem til den 24. december.
I samarbejde med Rødder og Vinger, Sæby Kirke, Fladstrandkoret, Sæby Garden og Musikkorps Sæby, har Handelsstandsforeningen skruet et program sammen, der burde få alle op af stolene og ned i byen, som vanligvis er pyntet med smukke julehuse, træer og meget andet, der får julestemningen i top.
I år er der, som noget nyt, placeret juletræer langs vejen i både Grønnegade og Vestergade. Disse træer vil også lyse op helt frem til 24 december, og sammen med den øvrige julebelysning medvirke til den rette stemning.

Black Friday
Allerede fredag, som jo også er kendt som Black Friday, er der fra morgenstunden lys i vinduerne hos et stort udvalg af butikkerne, der åbnes nemlig allerede klokken 8 for de morgenfriske og lukkes først igen kl. 20.
Så kan vi lige nå “Vild med dans” – smart vil nogen sikkert mene.

Fra klokken 15, er der julemusik i hele byen, når Sæby Garden i flotteste julekostume slår takten an og marcherer gennem byen, inden de tager opstilling ved juletræet, hvor der efter juletræstændingen er koncert med alle de gammelkendte julesange.

Bimse og Bamse er kommet ud af deres vinterhi, og vil også december igennem bidrage til julehyggen. De har kurven fuld af godter til børnene, så hyggeligt bliver det.

Handel lokalt og vind gavekort
Udover et underholdnings niveau som aldrig før i december, så åbnes der også for stempelkort konkurrencen, når butikkerne slår dørene op fredag kl. 8.
Her kan man som tidligere år, få et stempel hver gang man har handlet for 100 kr., og når de 10 felter er fyldt, afleveres kuponen i postkassen ved julemandens hus, og man er med i konkurrencen.
Hver uge trækkes 30 heldige vindere, der hver får et gavekort på 200 kr, derudover trækkes en heldig vinder lige inden jul, som får ikke mindre end 30 gavekort af 200 kr, så en samlet gevinst sum på ikke mindre end 30.000 kr.

Ses vi?

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julehyggen starter for alvor i Sæby til Black Friday' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger