Læserbrev: Hjemløse er ikke kun i de andre byer

Læserbrev: Hjemløse er ikke kun i de andre byer

9. november 2021 - kl. 6:20 - af

I Frederikshavn Kommune har vi både funktionel hjemløse og hjemløse.

Og ja, jeg skriver igen igen om de udsatte i vores kommune – De udsatte skal have en politisk stemme og den rolle påtager jeg mig gerne.

I 2017 skrev jeg et indlæg om unge og hjemløse i kommune (Akutpulje skal hjælpe hjemløse i Frederikshavn (kanalfrederikshavn.dk) og det mener jeg stadigvæk, uanset alder.

Uanset om vi vil/kan forholde os til det eller ej, så er det fakta, at vi i Frederikshavn Kommune har hjemløse eller funktionel hjemløse (folk som af en eller anden årsag ikke kan opholde sig i sin lejlighed grundet, der er slukket for el, vand og varme, eller utryghed, angst osv. og hjemløse som bor på gaden, sover på en sofa et sted eller opholder sig på et herberg (servicelovens § 110) – og et § 110 koster kassen)

I sidste uge talte jeg med to hjemløse ud af dem, som er i kommunen, som jeg mødte og faldt i snak med omkring deres situation, misbrug og kaos, og hvor frustrerende og skamfuldt, de synes det var – ikke mindst, hvordan de bliver mødt af samfundet.

Det gør mig så ONDT.

Jeg mener, at vi som samfund og i den grad kommune har et menneskeligt ansvar overfor den gruppe af mennesker, som ofte er i misbrug enten af alkohol eller hårde stoffer og/eller har store psykiske udfordringer – hvilke gør tingene endnu mere kompliceret for dem.

OG jeg er helt klar over, at det ikke er en nem opgave for kommunen, da der er rigtig mange andre faktorer, som også spiller ind.

Jeg vil stadig påstå, at INGEN ønsker dette liv, hvis det kunne være anderledes. Problemet er jo så bare, at den gruppe af mennesker ikke kan gøre det anderledes selv.

Det er en mærkesag for mig ligesom beskæftigelsesområdet/kontanthjælpsområdet og socialområdet, da de ting er uadskillelige.

I Frederikshavn Kommune er der ikke mangel på boliger og så vidt jeg er orienteret omkring, har kommunen en række billige lejligheder til rådighed som akutboliger.

Her er det oftest fordi, at de mennesker, vi taler om ikke får betalt sin husleje og bliver smidt ud af sin lejlighed – af mange årsager, det kan blandt andet være, at pengene går til stoffer eller alkohol og så kommer huslejen i restance gang på gang, da misbruget ikke kan vente, ellers er det kriminalitet, som borgeren må begå for at få sit misbrug dækket.

Vi må kunne gøre noget.

Soraya Kaka Khan, Byrådskandidat SF Frederikshavn

En kommentar til “Læserbrev: Hjemløse er ikke kun i de andre byer” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Læserbrev: Hjemløse er ikke kun i de andre byer”

  • Peter Jæger Christensen

    Jernkilden i Sæby har haft en logerende ganske længe! Men jeg håber da godtnok, han har fundet sig et mere lunt logi, nu hvor nattefrosten🥶 kommer nærmere🤞

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Hjemløse er ikke kun i de andre byer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER