Svar til Karsten Thomsens indlæg “Demokratiet har talt”

Svar til Karsten Thomsens indlæg “Demokratiet har talt”

6. november 2021 - kl. 7:25 - af

Jeg læste med stor forundring socialdemokraten Karsten Thomsens indlæg i Kanal Frederikshavn den 02/11 under titlen ”Demokratiet har talt” vedrørende vedtagelse af lokalplan for ”Sæby bakker”.

Jeg respekterer fuldt ud at Socialdemokratiet bruger deres flertal i byrådet til at vedtage forskellige punkter i byrådet. Det demokratiske i beslutningen om Sæby bakker kan man derimod godt stille lidt spørgsmålstegn ved.

Man har besluttet en lokalplan, som op imod i hvert fald 10% af Sæbys befolkning er imod. Man har bestemt, at lokale private lodsejere skal have retten til at udstykke, og tjene penge på et område som bl. a. består af gammelt istidslandskab og hvor man skal have dispensation fra miljøregler i forhold til skovgrænsen, for at kunne bygge.
Man har ligeledes besluttet, at man med den nuværende vejføring vil genere en masse beboere og samtidig forringe herlighedsværdien i Nellemans have. I stedet kunne man jo have ladet bygherre komme med et forslag til betalt vejføring i den ansøgning om udstykning som har ligget til grund for lokalplanen.
I stedet har man nu fastholdt en både miljømæssig og trafikmæssig tåbelig løsning, der oven i købet kan vise sig farlig for børn og voksne i området.

Socialdemokratiet har hele tiden snakket om, at man skulle bruge de ca. 20 millioner det ville koste, at lave en fornuftig vejføring til området, til andre ting i kommunen.
Jeg vil så tillade mig at spørge om socialdemokraterne har lavet en fond, så de kan betale de 20 millioner kroner det vil koste at lave en anden vejføring senere, hvis det bliver nødvendigt. Demokrati betyder jo også, at man er ansvarlig for de beslutninger man træffer, og de 20 millioner, som borgerne betaler i skat, skal vel stadig bruges til noget andet også senere.
Endelig betyder demokrati også, at man tager hensyn til mindretal og at man beslutter til alles bedste, så vidt muligt.

På baggrund af ovenstående havde det nok været mere korrekt, hvis Karsten Thomsen havde skrevet at ”Flertallet har talt” og bestemt, uden hensyn til alle andre partier i byrådet og uden at tage hensyn til de lokale beboere som har protesteret på saglig vis mod afgørelsen.

Carsten Nielsen (Ø)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER