
Ejendommen Vestergade 19 i Sæby er atter sat til salg
5. november 2021 - kl. 14:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tilbage i foråret 2020 modtog Frederikshavn Kommune en ansøgning fra den nye ejer af Vestergade 19, Admar Fernandes Rodriqes, Aabybro, vedrørende bygningen der tidligere har huset Torvets Ure & Optik.
Ejendommen ønskedes dengang nedrevet for, at der i stedet kunne opføres nyt traditionelt byggeri i 2 – evt. 2 ½ – etager, hvor der var tiltænkt erhverv i stueplan og bolig i overetagen.
Umiddelbart ser det ud til, at den plan nu skrinlagt og et skilt i vinduet vidner om, at Admar Fernandes Rodriqes ønsker at videresælge det, der nu mest af alt minder om en nedrivningsklar ejendom, der i øvrigt ifølge papirerne er bevaringsværdig.
Så hvad der skal ske med Vestergade 19 i Sæby er pt. uvist og det er ikke lykkedes SaebyAvis.dk at træffe Admar Fernandes for en kommentar.
4 kommentarer til “Ejendommen Vestergade 19 i Sæby er atter sat til salg” under annoncerne.




Den bør Frederikshavn kommune købe og nedrive med det formål at åbne midtbyen op til åen. Et projekt som har været på ønskelisten i mange år. Bl a er det beskrevet i masterplan fo Sæby.
Der er ingen logik i at registrere en bygning som bevaringsværdig, og så rive den ned fordi tidligere ejere har forsømt stedet.
Skagen Sønderstrand er åbenbart bevaringsværdig, og borgere straffes for at ændre noget, så det må være ejere af Vestergade 19´s ansvar at holde bygningen i forsvarlig stand.
Enig med dig Per. Min datter lavede et forslag som var oplæg for åbning af gågaden ,til Pindborg gade , hvor der tidliger var en vej ved nuværende NORDJYSK BANK ligger. Dette forslag arbejdede vi med i marsterplan for hvad der ville være godt for Sæby bymidte,i forslaget var der også en plan med fra havnen og hel vejen op til skoven af stisystem.Forslaget fik Anders Brandt formand for plan og miljø ,samt daværende formand af Sæby handelsstadsforening HANS OLE KALVHØJ.
Det er indtil videre blevet fastholdt, at stueplan i Vestergade SKAL indeholde forretnings-/erhvervslokaler.
Så skal Kommunen da ikke bruge penge på at købe og nedrive en forretningsejendom og ejheller bruge mange midler på at etablere en passage/torv mellem Vestergade og Pindborggade.