Verdensmål 14: Livet i havet

4. november 2021 - kl. 8:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

SF vil afskaffe alt trawlfiskeri – hvad mener du om det? Spørgsmålet er blevet stillet til mig på et par valgmøder af ledere fra fiskeindustrien og fiskeriorganisationerne.

Selv om spørgsmålet er landspolitisk, så satte jeg mig for at undersøge, hvad der var op og ned i udsagnet, da havmiljø og naturforvaltning gennem hele livet har haft min store interesse.

SF vil ganske rigtigt forbyde bundtrawl (og ikke mindst bomtrawl) i kystnære områder, men fortsat tillade brug af pelagiske trawl (hvorfra hovedparten af de lokale industriers fisk stammer). Nu er det jo ikke tiltag, vi i SF har grebet i den blå luft for at genere fiskeriet – tværtimod bakker partiet kun op om vurderinger fra biologer, der alle entydigt går i samme retning.

Og det er helt galt med de bundlevende fiskearter i vore indre farvande – og det ikke kun i Østersøen, hvor torskefiskeriet nu er sat på næsten fuldt stop. I vores lokale nordjyske del af Kattegat er torskebestanden også helt i bund, og arter som rødspætte og ising har man stort set ikke kunnet fange i rigtig mange år. Den kendsgerning tror jeg også fiskerne har konstateret, selvom man hårdnakket – og forståeligt presset på økonomien – insisterer på tildeling af store kvoter på bestande, der ikke findes mere.

Der er nok ikke enkeltstående årsager til den miserable situation i vore indre farvande. Intensivt fiskeri med forkerte redskaber, uden nødvendige fredningszoner og tider for de mest pressede bestande, har uden tvivl en del af skylden. Men omfattende iltsvind forårsaget af landbrugets og byernes udledninger af kvælstof og fosfor, har helt sikkert også sat sine spor.

Fiskerne må yde deres ved de restriktioner, de nok desværre kun lige har set starten på. Men i kommunerne har vi også et ansvar med hensyn til kontrol af landbrugets udledning gennem vandløb, der i mange tilfælde mere tjener, som afvandingskanaler end som naturlige vandreservoirer og vådområder, der kan mindske kvælstofudledningen.

Og ikke mindst er der de udledninger, der kommer fra vore byers kloaksystemer, der ofte ikke er gearet til at klare de voksende regnmængder, og derfor i perioder udleder store mængder urenset spildevand direkte i havet, udenom de ellers teknisk velfungerende rensningsanlæg.

Skarv og sæler tillægges også skyld for både sygdomme og svindende fiskebestande. Måske en regulering her også burde komme på tale?

Hvis vandmiljøet skal bedres og fiskeriet på sigt skal overleve, skal alle instanser bidrage.
Som lokal SF´er har jeg tillid til, at statslige myndigheder ved, hvad de gør, når fiskeriet udsættes for hårde kvotekrav. Det jeg kan bidrage med er at være fortaler for at skærpe kommunens ansvar for de ting, vi lokalt har indflydelse på: mere fokus på miljøet og mindre eftergivenhed overfor de erhverv, der sætter kortsigtet økonomi over nødvendige miljøhensyn.

Kommunalt har vi har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med de 17 verdensmål. Det mål der har nummer 14, burde i en kommune som vores have større opmærksomhed.

Jeg er ikke så meget romantiker, at jeg tror, at vi kan genopfinde ”gutterne på kutterne” her på østkysten – selv om folk med samme antal leveår i bagagen, som jeg selv, kan huske noget lignende fra Voerså, Sæby, Frederikshavn og Strandby. Men mindre kan også gøre det, når vi i disse år afgør, hvilken arv vi vil give videre til vore børn og børnebørn!

Søren Visti Jensen