Læserbrev: Demokratiet har talt

Læserbrev: Demokratiet har talt

4. november 2021 - kl. 14:57 - af

Den nye lokalplan for Sæby Bakker er nu endelig på plads, og området kan snart byde velkommen til nye Sæby-borgere.
Når lokalplanen ser ud, som den gør, så skyldes det, at det er sådan, at et flertal i byrådet mener, at rammerne for Sæby Bakker skal se ud.

Et flertal i byrådet – herunder den socialdemokratiske gruppe – mener nemlig ikke, at kommunen skal bruge et tocifret millionbeløb på at anlægge helt nye veje.

Efter lokalplanen er blevet vedtaget, har jeg læst og hørt en del kritik af både lokalplanen og af sagsforløbet.

Jeg kan sagtens forstå, at man kan være ærgerlig over, at et flertal i byrådet ser udviklingen af Sæby Bakker anderledes, end man selv gør. Men sådan er demokratiet jo. Nogle gange er man enig med flertallet, andre gang må man acceptere, at man tilhører et mindretal.

Der er ikke noget at udsætte på forløbet omkring den nye lokalplan. Arbejdet er sket i fuld åbenhed og på bedste demokratiske vis. Planen er blevet politisk behandlet, derefter sendt i høring, og kommunen har iværksat undersøgelser af forskellige muligheder. Og på et tidspunkt skulle vi i byrådet træffe en beslutning.

Vi har både lyttet til det, der er blevet sagt, og læst det, der er blevet skrevet. Og et flertal i byrådet vurderede på den baggrund, at det ikke vil være fornuftigt for kommunen at bruge penge på at etablere en ekstra vejadgang til området.

Den beslutning står jeg på mål for. Det betyder ikke, at jeg er ikke blind for, at andre ser anderledes på sagen, og er nået frem til et andet resultat. Men i et demokrati er det nu engang sådan, at det forslag, der får størst opbakning, bliver gennemført.

Jeg glæder mig nu over, at området er klart til at blive udbygget, og at det vil bidrage til udviklingen og væksten i Sæby. Historien om Sæby Bakker er en god historie for vores kommune – ikke en dårlig historie.

Karsten Thomsen, Socialdemokratiet

3 kommentarer til “Læserbrev: Demokratiet har talt” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Læserbrev: Demokratiet har talt”

  • Du mener vel Socialdemokratiet har talt ?

  • Jeg sidder med fornemmelse af, sagen har været aftalt og afgjort fra starten af processen.

    “Demokratiet har talt.”

    “Flertallet” kan altid sige det har lyttet og læst indvendinger eller forslag til sagen, men vi får nok ikke at vide om nogen i byrådet har ændret holdning gennem processen.

    Vi er enige om flertallet bestemmer, men flertallet kan træffe en forkert beslutning.

    Det er sagens kerne.

    Nu kan Socialdemokratiet sige : “Lev med det”

  • Ja som det står i kommentar ovenfor. Socialdemokratiet har talt.

    Det undrer mig, at ikke et eneste af de socialdemokratiske byrådsmedlemmer har ønsket en ny vej ,når alle øvrige byrådsmedlemmerne ønsker det.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Demokratiet har talt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER