
Illustrationsfoto.
Stort solcelleanlæg nær Dybvad nærmere en realitet
28. oktober 2021 - kl. 9:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En godkendelse af en lokalplan samt et kommuneplantillæg vedr. etablering af et solcelleanlæg ved Havensvej mellem Dybvad og Hørby ventes nu at komme et skridt nærmere en realitet.
Man er nu nået til godkendelse af planforslag, hvorefter kommer offentlig høring og endelig vedtagelse.
Sagen er på dagsordenen, når Plan- og Miljøudvalget afholder dets næste møde den 2. november.
Plan- og Miljøudvalget traf den 11. maj 2021 beslutning om igangsætning af udarbejdelse
af planlægningen for etablering af et solcelleanlæg på et areal på 67 hektar ved Havensvej / Badskær mellem Hørby og Dybvad. Arealerne er udpeget som område til opstilling af større solcelleanlæg.
Da der i forbindelse med de nærmere projekteringsforberedelser hos ansøger har vist sig behov for at kunne opføre stepup-transformer til nettilslutning og tilhørende tekniske installationer i en højde på over 3 meter, er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, som sikrer mulighed for, at disse kan opføres i de nødvendige højder.
Der er i lokalplanen udpeget et særskilt område til placering af stepup-transformer og givet mulighed for at
denne kan opføres i en højde på op til 7 meter over terræn. Lynafledere, afbrydere, koblingsudstyr med videre kan opføres i en højde på op til 15 meter over terræn. Der er desuden for hele lokalplanområdet indarbejdet mulighed for at teknikbygninger, transformere m.v. kan etableres med en sokkel, der er hævet 0,5 meter over terræn i de tilfælde, hvor de skal placeres i lavninger med risiko for oversvømmelse. I disse særlige tilfælde bliver totalhøjden over terræn 3,5 meter.
Det fremgår af kommuneplanens bestemmelser, at der skal være indgået skriftlige aftale med ejerne af de relevante nabobeboelser, hvis der skal kunne opstilles solcelleanlæg på de dele af rammeområdet, der ligger mindre end 200 meter fra nabobeboelser.
Planforslagene er udarbejdet ud fra den forudsætning, at der indgås aftale med alle relevante naboer. Ansøger har indgået aftaler med de relevante naboer og har fremlagt fuldmagter fra disse.
Der er tidligere indgivet et høringssvar ang. Støjforhold; dette indgår nu i miljøkonsekvensrapporten.
Teknik- og kulturdirektøren indstiller, at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet sidenhen at godkende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg og sende det i 8 ugers offentlig høring.
Tekst: Per Rye
En kommentar til “Stort solcelleanlæg nær Dybvad nærmere en realitet” under annoncerne.




Der står måske Made In China bag på panelerne, og fremstilling af solceller er ikke miljøvenlig, men vi kan jo altid “sole” os i forestillingen om at være miljøvenlig og selvforsynende med alternativ energi.
Som alt andet har solceller en vis levetid, og der skal findes løsning på effektiv og miljøvenlig genbrug, ellers ender vi som Shu Bi Dua synger : Kom til Harboøre Strand, ud for Villa Cheminova ruller tromlerne i land