
Den tidligere torvekro bliver til valgcafé
26. oktober 2021 - kl. 11:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I de seneste år har de ny renoverede lokaler i den “gamle” torvekro stået ledige, men nu har Venstres kandidater fået mulighed for at benytte lokalerne op til kommunal- og regionsvalget den 16. november.
Det store lokale vil blive indrettet til Valgkro og kandidaterne håber at debatten igen vil få fornyet energi i den historiske bygning.
Vælgerne vil således under uhøjtidelige former få muligheden for at mødes med nogle af profilerne på Mette Hardams hold samt partiets tre kandidater til regionen.
Venstres kandidater vil være friske på en politisk snak, såvel på torvet, som på ”kroen”.
Kronavnet giver de fleste associationer til indtagelse af øl, hvorfor kandidaterne selvfølgelig vil byde interesserede vælgere på et lille glas humle fra Sæby Bryghus, ligesom de kaffetørstige sikkert også vil blive tilgodeset.
Der holdes åbent fredage d. 5. og 12. november klokken 16 til 18 og lørdage d. 6. og 13. november klokken 10 til 13.
I åbningstiden vil kandidaterne på skift holde en politisk workshop, hvor de vil fortælle om dem selv og hvorfor du, som vælger, skal stemme på én af Venstres kandidater til byråd og region.
På Venstres facebookside https://www.facebook.com/Vfrederikshavn/ vil det fremgå, hvilke kandidater der kan træffes på hvilke dage og tidspunkter.
Efter en forhåbentlig god dialog med én eller flere kandidater, vil vælgeren være i stand til at svare rigtig på en lille quiz og få mulighed for at vinde fine præmier.
Alle er velkommen til at komme og høre og smage på, hvad Venstre har at byde på.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den tidligere torvekro bliver til valgcafé' til en bekendt