Gybelsøerne får en opfriskning

Gybelsøerne får en opfriskning

16. oktober 2021 - kl. 11:05 - af

Oprensning af Gybelsøerne skal give bedre vandkvalitet og være med til at forhindre oversvømmelser fra regnvand i området.

Frederikshavn Spildevand og Frederikshavn Kommune er i øjeblikket i gang med at foretage en række forbedringer af Gybelsøerne. Søerne har status af spildevandsteknisk anlæg på lige fod med regnvandsbassiner. De afleder i øjeblikket regnvand fra separatkloakerede bolig- og erhvervsomåder og skal fremover modtage yderligere regnvand i forbindelse med igangværende separatkloakering i den vestlige del af Sæby. Gybels Plantage kommer samtidig til at fremstå rekreativt med lysåbne søer og forbedret tilgængelighed.

Bedre vandkvalitet og mindre risiko for oversvømmelse
For at skabe et bedre vandmiljø omkring søerne bliver der etableret to såkaldte forrensebassiner eller sandfang ved de fire tilløb til søerne. Det forurenede bundsediment bliver afvandet i gigantiske afvandingsposer (geotubes), der placeres nordvest for søerne ved Tranåsvej. Herefter ledes vandet tilbage til søerne.

For at minimere risikoen for oversvømmelser ved store regnskyl, skal regnvandet forsinkes. Dette gøres ved at etablere en vandbremse ved udløbet fra søerne til Søvangsbæk.

Følger processen med kamera
I hele perioden tages der et billede af søerne en gang i timen med et timelapse kamera. Når projektet er færdigt, skal billederne laves til en film, hvor vi kan vise processen. Der vil naturligvis være skiltet med fotografering i området.

Passer på naturen
Alt arbejde, der udføres i forbindelse med opgaven, vil blive udført under hensyntagen og med respekt for de forskellige naturtyper såsom skov, sø, mose, eng, hede og overdrev. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med forskellige myndigheder, der administrerer beskyttelse af natur og fredsskov. Arbejdet sker til og med marts 2022.

En kommentar til “Gybelsøerne får en opfriskning” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Gybelsøerne får en opfriskning”

  • Peter Andreasen

    Super Super flot tiltag, det har vi ventet på i mange år, glæder os til at opleve det færdige resultat.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gybelsøerne får en opfriskning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER