Foto: Sæby Avis.
Børnene fra Sæby Friskole har pyntet torvet i efterårsstemning
14. oktober 2021 - kl. 13:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Torv er i dag blevet pyntet af børnene fra Sæby Friskole i rigtig Halloween og efterårsstemning.
Børnene har pyntet op med over 100 græskar og halm-mennesker. De små har tegnet og malet på græskar, og de større har udhulet deres græskar og skåret finurlige ansigter. Desuden er mange græskar hele i håbet, at de holder i lang tid. Af indvoldene har børnene ristet kerner og skal efter ferien koge suppe.
I folkeskolen skal små børn lære om krop og sind. Det har Sæby Friskole inddraget i pyntningen af torvet med flere halm-mennesker. Børnene har nemlig lært om ansigter i græskar og udstoppet tøj med halm, som danner kroppen.
Alle græskar og halm er sponsoreret af Torben Farum samt har Jensen Jordbær bidraget med 100 gratis græskar til børnene og flotte pyntegræskar til torvet. Tøjet er sponsoreret af Røde Kors og Hr. & Fru. B.
Herudover har børnene lavet små edderkoppespind, som hænger på en lang pyntepind på torvet. Har du eller dit barn lyst til at bidrage med et edderkoppespind, er i meget velkomne til at hænge det på pinden.
Børnene skal i morgen danse til Skolernes Motionsdag ved Sæby Søbad. De øvede dansen på torvet i dag, så de er rigtig klar til i morgen.
En kommentar til “Børnene fra Sæby Friskole har pyntet torvet i efterårsstemning” under annoncerne.
Hej elever og lærere fra Sæby Friskole!
Vi kom forbi torvet i dag. Hvor er det flot, sjovt og uhyggeligt! Stor ros til jer!!!! Og rigtig god efterårsferie.