Læserbrev: Jeg er ganske enkelt ikke enig

Læserbrev: Jeg er ganske enkelt ikke enig

12. oktober 2021 - kl. 5:48 - af

Man kan læse i et indlæg på flere netaviser, at nogen mener, at visionen for fremtidens folkeskole er tom.
Jeg er ganske enkelt ikke enig. Faktisk er jeg stor fan af visionen for folkeskolen i Frederikshavn Kommune.

Visionen er udarbejdet igennem 4 dialogmøder, hvor både elever, forældre, lærere, skoleledelse, fagfolk og politikere var repræsenteret. Visionen har være rundsendt til alle og passet til, så alle skoleafdelinger har kunnet se dem selv arbejde i visionen. Visionen er ikke et politisk detailstyringsprojekt, tværtimod det modsatte.

Visionen er netop et overliggende redskab, hvori det har været hensigten at danne ramme for det senere arbejde i hver skoleafdeling. Det har hele tiden været for øje, at visionen skulle udleves lokalt i hver enkelt skoleafdeling, for på den måde at give bedst muligt resultat for hver enkelt elev.

Der er i næste års budget afsat midler til, at hver skoleafdeling grundigt kan arbejde med at forbedre trivsel, fællesskabet og læring for den enkelte elev. Det er jeg fan af!
Det vil jeg ikke tale ned, men derimod tale op. Visionen er en del af den vej, jeg gerne vil gå. Jeg har et klart mål om, at hver enkelt skoleafdeling, skal være så lokalt forankret, som muligt. Hver skoleafdeling skal være så selvstændig, som muligt.

I vores kommune er der 4 distrikter og 15 skoleafdelinger. Der er små skoler og store skoler, byskoler og landsbyskoler. De kan allesammen noget forskelligt, det skal vi værne om.
Det er netop de kræfter, visionen lægger op til, der skal i spil, så vi med det overordnede mål om trivsel, fællesskab og læring for hver enkelt elev, kommer til at skabe den bedste folkeskole, vi kan i vores dejlige kommune.

Sammenholdt med jeg ønsker, at vi i hele kommunen skal arbejde henimod en væsentligt bedre minimumsnormering på dagtilbudsområdet, mener jeg, at visionen er et klart udtryk for, at vi i kommunen de næste 4 år, prioriterer et bedre børneliv.

Kandidat, Byrådsmedlem og medlem af Børne-og Ungdomsudvalget, Lars Oldager fra Socialdemokratiet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Jeg er ganske enkelt ikke enig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER