Sæby blandt 15 udvalgte byer uden ungdomsuddannelse

Sæby blandt 15 udvalgte byer uden ungdomsuddannelse

11. oktober 2021 - kl. 10:10 - af

I alt er der 15 byer – opgjort på postnumre – uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg med over 10.000 indbyggere, der ikke har en ungdomsuddannelse i dag. Det viser en helt ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Det vil efter ministeriets tal konkret sige, at byerne hverken har STX, HF, HHX, HTX eller en erhvervsuddannelse, og at byens unge derfor skal pendle til andre byer for at tage en ungdomsuddannelse. Det betyder eksempelvis, at ca. 500 unge fra Sæby hver dag skal pendle til andre byer. I Nordborg i Sønderjylland er det fx 490 unge, som pendler ud af byen.

Især elever på erhvervsuddannelserne skal pendle langt. De unge på erhvervsuddannelserne har i gennemsnit længere afstand til deres ungdomsuddannelse end eleverne på de gymnasiale uddannelser. Det viser analysen ”Eftersyn af institutionsudvikling på undervisningsområdet”.

For de gymnasiale uddannelser er afstanden i gennemsnit 8 km, for EUD grundforløb 18 km og EUD hovedforløb 31 km.

Det bemærkes, at afstandene på særligt erhvervsuddannelsernes hovedforløb skal ses i sammenhæng med, at hovedforløbet er mere specialiseret, og nogle elever derfor vælger at rejse længere for at få en bestemt uddannelse. Der er fx uddannelser, som kun udbydes ét enkelt eller få steder i landet. Dertil kommer, at størstedelen af uddannelsestiden foregår på praktikvirksomheder, og afstanden dertil indgår ikke i analysen.

Betydning for frafaldet
Institutionseftersynet viser, at afstanden til en ungdomsuddannelse har betydning for frafaldet. For de gymnasiale uddannelser stiger frafaldet med 0,5 % for hver 10 km, afstanden til uddannelsesinstitutionen øges, og med 0,8 % for toårigt hf på VUC.

På erhvervsuddannelsernes grundforløb vokser frafaldet 0,1 % for hver 10 km længere afstand til uddannelsen. Det gør sig ikke gældende for elever på hovedforløbet.

Højere rejseomkostninger og et større antal skift med offentlig transport på en rejse mellem bopæl og uddannelsessted øger frafaldsrisikoen.

Hullerne på landkortet har betydning for uddannelsesvalg
Institutionseftersynet viser også, at 9 ud af 10 gymnasieelever har søgt en uddannelse inden for 20 km fra deres bopæl, ligesom 7 ud af 10 søger en erhvervsuddannelse inden for 50 km af deres bopæl.

”Unge har således en tilbøjelighed til at søge uddannelsesudbud nær deres bopæl,” konstaterer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

En analyse fra Tænketanken DEA viser desuden, at afstanden til uddannelsesstederne spiller en rolle, når det kommer til, hvilken ungdomsuddannelse de unge vælger at starte på. Hvis en ung har kortest til en erhvervsuddannelse, er denne mere tilbøjelig til at starte dér.

Dertil viser en undersøgelse gennemført for ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser i november 2019, at afstand er vigtig for en stor andel af unge i valget af gymnasial uddannelsesinstitution.

Størstedelen af eleverne vælger institutioner tættest på deres bopæl i landområder, hvor der ofte kun er én stx-institution i nærheden (fx Vestsjælland, Storstrøm, Nordsjælland, Nordjylland og Fyn). Langt færre unge vælger den institution, der ligger tættest på deres bopæl, i og omkring København Centrum og Aarhus.

For postnummer 9300 Sæby viser ministeriets opgørelse, at der pt. er 200 elever (41 %), som frekventerer ungdomsuddannelser i Frederikshavn, 140 (28 %) i Aalborg og 150 (32 % til andre postnumre.

I dette link til ministeriets pdf ses den samlede oversigt:
file:///C:/Users/perry/Downloads/211010-Bare-pletter-paa-landkortet-bilag%20(2).pdf

Fra Undervisningsministeriet oplyses det, at der, som det udtrykkes ”inden for en overskuelig fremtid” vil komme et udspil fra undervisningsministeren.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby blandt 15 udvalgte byer uden ungdomsuddannelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER