Lokalplan for Krystalgade-området nu fremlagt i offentlig høring

Lokalplan for Krystalgade-området nu fremlagt i offentlig høring

11. oktober 2021 - kl. 11:48 - af

På baggrund af Plan- og Miljøudvalgets beslutning er et forslag til lokalplan for Krystalgade/Søndergade nu fremlagt i offentlig høring frem til den 3. december.
Lokalplanforslaget for området er udarbejdet for at erstatte lokalplan nr. 4.56.0 Centerplanen for Sæby, for så vidt angår det omhandlede område.
Forslaget skal skabe mulighed for at nedrive eksisterende bygninger – hvoraf Søndergade 22 har en bevaringsværdi efter SAVE-skalaen på 4 – for i stedet at opføre bygninger til boliger i 3½ etager. Stueetagen kan, men skal ikke, anvendes til butiksformål.
Planeforslaget skal sikre de nye bygningers ydre udtryk sammenhæng med omkringliggende købstadsarkitektur. Der etableres adgang til trapperum og elevator fra gadesiden. Sekundære bygninger til depotrum kan opføres i skel.
Der etableres vejadgang til områdets parkeringanlæg, fælles udendørs opholdsarealer og depotrum fra Laurits Christensens Vej.

Miljøscreening
Frederikshavn Kommune har gennemført en miljøscreening af planforslaget. Den planlagte anvendelse vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt efter de kriterier, der fremgår af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen her er den 5. november 2021.
Boligejendommene placeres med facaderne i skel langs Krystalgade og Søndergade for at fastholde karakteren af bymidte, samt skabe et torverum mellem Krystalgården og den nye bebyggelse. Området ligger i byzone og omfatter et areal på 1850 m2.
Lokalplanområdet vurderes ikke, i henhold til Miljøministeriets støjkortlægning, at være generet af støj fra trafik, jernbane og virksomheder, idet alle støjkilder udviser et niveau på under 50 dB. Lokalplanen indeholder derfor ikke særlige bestemmelser om udformning af bygningsfacaderne eller placering og indretning af de udendørs opholdsarealer.

Lokalveje og facaders udformning
Søndergade og Krystalgade er i trafikplanen begge fastlagt som lokalveje. Det vil sige, at de ikke skal afvikle store og gennemkørende trafikmængder, men overvejende trafik, der har ærinde i området. Laurits Christensens Vej er fastlagt som boligvej.
Facader skal udføres som blank mur i teglsten, pudset, vandskuret. Etableres der butikker i stueplan, kan udstillingsvinduer i stueplan gives en anden udformning og størrelse end vinduer i boligerne. Der skal sikres facadepiller, så hele facadens materiel og farve er synlig fra sokkel til tagflade. Vinduerne må altså ikke spænde over hele facadelængden. Tagrender og nedløb skal udføres i zink. Tage på beboelsesbygninger skal udføres som symmetriske saddeltage med en hældning på mellem 40 og 45 grader. Vinduer og døre skal udformes som bygningsdele, der er typiske for traditionel købstadsarkitektur. Vinduer skal være sprosset som dannebrogsvinduer.
Der skal etableres handicap parkering tæt på indgang. Ideelt i højst 30 meters gangafstand. Antallet af handicap parkeringspladser skal udføres efter bygningsreglementets bestemmelser.

Link til hele lokalplanen, som den foreligger i høringsperioden:
https://dokument.plandata.dk/20_10900655_1633606058332.pdf

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalplan for Krystalgade-området nu fremlagt i offentlig høring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER