
Idyllisk landejendom – moderniseret inde og ude i stilrent flot design
11. oktober 2021 - kl. 5:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
home Sæby – Læsø: Mulighed for hestehold, egen sø, fantastisk natur, udsigt og et rigt dyreliv.
Idyllisk, velrenoveret, moderne, stilfuldt, gennemført, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst er blot nogle af de mange nøgleord, der beskriver denne skønne ejendom – en unik og sjældent udbudt bolig på Grønhedevej 48, Sæby.
Ved ankomsten til ejendommen vækkes en eventyrlig fornemmelse og den korte køretur op af den flotte og velholdte vej med belægning af granitskærver giver straks et sandt billede af denne ejendom, der står knivskarpt og velholdt. Gæster bydes velkommen i rummelig entré og familien selv bruger bagdøren, der åbner op til et lyst og rummeligt bryggers med vaskefaciliteter.
Boligens centrum og home-SPOT er et flot, funktionelt og velindrettet køkken i moderne landlig stil, samt et hyggeligt alrum der smelter sammen med opholdsstuen. Der er flere veltænkte løsninger, herunder en roterbar brændeovn, der drejes i den retning, hvor varmen og hyggen ønskes.
Køkken, alrum og stue er indrettet med gennemgående ens fliser, hvide vægge og lofter. Et rum med rigtig god plads til spisebordet, samt en hyggelig stue med loft til kip og høje vinduer, hvor den smukke udsigt og det skønne lysindfald kan nydes. Fra opholdsstuen er der havedør til nordvest-vendt vinkelterrasse og fra alrummet endnu en havedør ud til stor flisebelagt terrasse, der vender mod syd og er indrammet af grøn beplantning.
På grundplan er der desuden to værelser, og et aktivitetesrum med en trappe til 1. sal, hvor der er et stort lækkert værelse – en afdeling der er oplagt til en teenager. Værelset ligger i en tilbygning, nemlig et ekstra boligareal der er skabt ovenpå en dobbelt garage med to porte. Slutteligt er der et rummeligt badeværelse med stor brusenische og to håndvaske i et integreret skabsmiljø.
Fra alrummet er der trappe til boligens 1.sal sal, der byder velkommen i en flot lys stue, med loft til kip og fritlagte hvidmalet bjælker, stort vinduesparti og altan med skøn udsigt så langt som øjet rækker. To store værelser, hvor af det ene har walk-in og eget master-badeværelse.
Forhaven er anlagt flot og og står skarpt med bede, småsten, krukker og nydelig havepavillon. Den velpassede indkørsel fortsætter til maskinhus og ridebane. Unikt til jer der ønsker hesten lige udenfor døren. En kort ridetur el. gåtur og man er ved søen – en del af den super smukke natur omkring ejendommen. Stedet byder på totalt ro, frihed og afslapning.
Kort fortalt, en unik ejendom med bare 8 km til Sæby.
Pris: 5.500.000
Udbetaling: 275.000
Ejerudgifter pr. måned: 2.389 kr
Energiklasse: C
Boligareal: 251 m2
Grundareal: 59.733m2 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Idyllisk landejendom - moderniseret inde og ude i stilrent flot design' til en bekendt