Silas Rytter får international banedebut i England

Silas Rytter får international banedebut i England

3. august 2021 - kl. 7:28 - af

Det handler om at slå til, når man får et godt tilbud. Det gælder også i motorsportens verden – og det er præcis, hvad Silas Rytter har gjort i sin sommerferie.

Den nordjyske racerkører har fået mulighed for at deltage i et løb i det britiske Ginetta GT5 Challenge-mesterskab, som køres på Snetterton-banen. Gennem sin aftale med STEP Sports Management opstod muligheden for at køre et løb for Breakell Racing, et team som har mange års erfaring med både Ginetta-raceren såvel som større og kraftigere racerbiler.

Bilen er magen til den bil, Silas kører i Danish Endurance Championship (DEC), men bortset fra den nye bane som skal føjes til repertoiret, så er det skrappe konkurrenter i helt ens biler, som Silas skal prøve kræfter med. Og det glæder hovedpersonen sig til:

– Morten (Dons, Silas’ manager, red.) vurderede at tiden var inde til at tage et skridt opad, for jeg har godt styr på bilen allerede. Nu får jeg mulighed for at prøve mig selv af mod nogle dygtige konkurrenter som kører i præcis samme bil som jeg selv – det kommer til at blive en spændende udfordring, fortæller Silas Rytter, som får følgeskab af sin manager på turen til England.

Morten Dons er ikke i tvivl om, at løbet i England kommer til at gøre Silas endnu dygtigere og forberede ham yderligere til fremtiden:

– Silas har hurtigt vist sig som en kompetent kører i vores egen Ginetta, men i DEC-mesterskabet er vi den eneste Ginetta G40, så det er svært at få en præcis måling på hvor god, Silas egentlig er. Ved at køre et løb i en klasse med helt ens biler får Silas en unik mulighed for at se hvilket potentiale, der kan arbejdes med, fortæller Morten Dons, og tilføjer:

– Løbet handler ikke om at komme hjem med pokaler, men med vigtige erfaringer, som både kan give ham en god afslutning på sæsonen hjemme i Danmark – og en god start på en international karriere.

Løbene i Ginetta GT5 Challenge vises live på Youtube, ligesom opdateringer vil komme på Rytter Motorsport’s Facebook-side weekenden igennem.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Silas Rytter får international banedebut i England' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER