Hjælp politiet i aktuel sag: Vi savner rette ejere til mulige tyvekoster

Hjælp politiet i aktuel sag: Vi savner rette ejere til mulige tyvekoster

15. juli 2021 - kl. 8:40 - af

Under efterforskningen af en række nylige indbrudsforhold er politiet i Frederikshavn kommet i besiddelse af en mængde formodede tyvekoster. En hel del af disse effekter er det lykkedes for efterforskerne at identificere rette ejerfolk til, men der er også nogle genstande tilbage – mest ure, smykker og lidt kontanter – som formentlig er relateret til indbrudssagen, men politiet har brug for offentlighedens hjælp til at finde ejerne til dem.

Det oplyser den ansvarlige for Nordjyllands Politis efterforskning af sagen, politikommissær Peter Skovbak, og han uddyber:

“Hvis man genkender nogle af disse effekter, så skal man ringe til os på telefon 114, så vi kan få dem genforenet med de rette personer.”

Politikommissæren oplyser, at effekterne sættes i forbindelse med et større sagskompleks, hvor betjente fra politistationen i Frederikshavn har efterforsket adskillige indbrud, der er begået i løbet af juni måned i området omkring Hallund beliggende i Brønderslev kommune.

“Så det er selvfølgelig vores formodning, at effekterne kan stamme fra indbrud i disse områder, hvor vores formodede gerningsperson har været aktiv, men det kan ikke udelukkes, at der er tale om kriminelle forhold begået andre steder,” tilføjer Peter Skovbak.

En 20-årig mand fra lokalområdet blev den 26. juni 2021 fængslet i sagen.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Læs mere og se billeder af tyvekosterne via dette link: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/140721fremlysning/2021/07/14

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjælp politiet i aktuel sag: Vi savner rette ejere til mulige tyvekoster' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER