
Nybolig Sæby: Dejlig villa med mange m2 til børnefamilien
11. juli 2021 - kl. 5:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Med sine mange børnefamilier, er Sæbys sydlige bydel et attraktivt kvarter at bo i. Her er der både godt naboskab og børn at lege med i kvarteret. Området byder på et rigtigt godt stisystem, som kan føre jer og børnene trygt omkring på enten gåturen eller cyklen. På kort tid kan man komme til Sæby Syd skolen, børnehaven og diverse fritidsaktiviteter i Nordjyllandshallen.
Familievillaen ligger på en 701 m2. stor grund og haven er nemt anlagt med græsplæne og enkelte bede. Der er flere gode terrasser, hvor man er afskærmet og kan nyde selskabet med venner, familie, hvor der også bygget en muret grill med røgeovn op hvor man kan røge en makrel hvis man har interesse for fiskeriet. Villaen ligger højt og man kan parkere bilen i carporten, som ligger i forlængelse af indkørslen.
Indenfor ankommer man i et bryggers med et bordarrangement med plads til vaskemaskine. Videre ind ligger et værelse og køkkenet, som er stort med masser af bordplads. I 1998 er der lavet en tilbygning i forlængelse af køkkenet, som består af alrum/stue med plankegulv, viktualier rum, fint badeværelse med badekar med brus og to skønne værelser med flot trælamelgulv. Gå man fra køkkenet og til den anden side er der dobbelt dør ind til en spisestue, hvor der er trin ned til opholdsafdelingen med klinkegulv med gulvvarme. Fra spisestuen, der også har trælamelgulv, er der adgang til en entre med to værelser og badeværelse med bruseniche.
Villaen er godt indrettet og med sin planløsning giver det mulighed for den store familie at stadig bo i et hjem med albuerum omkring sig.
Lyder ovenstående som jeres kommende hjem, så ring til os så finder vi en tid til en fremvisning.
Link: https://www.nybolig.dk/villa/9300/vaevervej/105085/933522
Sag nr.: 933522
Adresse: Vævervej 61, 9300 Sæby
Kontant pris: Kr. 2.195.000, –
Udbetaling: Kr. 110.000, –
Ejerudgift pr. md.: Kr. 2.384, –
Brutto/netto ekskl. ejerudgift: Kr. 9.329,-/7.962,-
Bolig areal: 185 m2
Grund: 701 m2
Stue/vær.: 2/5
Opført: 1986/1998
Energimærke: C
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nybolig Sæby: Dejlig villa med mange m2 til børnefamilien' til en bekendt