Thorshøj vil etablere naturskønt område på privat grund

Thorshøj vil etablere naturskønt område på privat grund

25. juni 2021 - kl. 8:08 - af

Thorshøj Borgerforening søger Distriktsudvalget om et tilskud på 5.256 kr. til at etablere et naturskønt område på privat grund på matriklen Hjørringvej 196 i tæt samarbejde med ejerne af matriklen: Jette Hansen og Morten Lindstrøm Thomsen.

Formålet med projektet er at forskønne bybilledet samt at øge biodiversiteten og det sociale samvær i byen.

Foreningen ønsker at involvere så mange af byens foreninger og beboere som muligt. Thorshøj Idrætsbørnehus har allerede vist interesse for at tage aktiv del i projektet. Børnene skal være med til at beplante området, lave fuglekasser og insekthoteller; til gengæld får de og alle andre et område, hvor man kan tage på madpakketur i det fri, gå på opdagelse på en skjult sti og slippe fantasien løs i pilehuler.

Håbet med projektet er, at naturgrunden med bl.a. vilde blomster, bærbuske, frugttræer samt bord- og bænkesæt kan bidrage til et positivt indtryk af byen for både besøgende og ikke mindst byens borgere. For området er, som foreningen fremhæver: ”En matrikel lavet til alle, med plads til alle”.

Projektets titel er ”Landsbyforskønnelse og socialt samvær i skøn forening med naturen”. Dette bliver et samarbejde om at skabe nogle naturskønne omgivelser med socialt samvær og byforskønnelse som omdrejningspunkt. Ejerne giver – i første omgang – brugsret over arealet på ca. 1.000 m2 i 5 år frem til sommeren 2026.

På grunden påtænkes at etablere en god grobund for flora og vildtgræsser, som kan tiltrække bier og insekter. Op ad matriklen står et lille læbælte bestående af træer, som også ønskes inddraget i det grønne område. Gennem dette læbælte skal der laves en lille sti som en slags opdagelsessti henvendt børnehusets børn og øvrige, når de opholder sig på området.

Alt spiseligt på matriklen skal være til fri afbenyttelse, både æbletræer og solbær, brombær, hindbær og jordbær, som plantes i et par opmærkede bede.

Det samlede budget er på 21.724,73 kr., og egenfinansieringen udgør 4.968,28 kr. samt frivillige arbejdstimer for 10.000 kr. Der er ikke søgt andre puljer. Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet i Distriktsudvalget den 24. juni, at udvalget bevilger 5.256 kr. til projektet.

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Thorshøj vil etablere naturskønt område på privat grund” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Thorshøj vil etablere naturskønt område på privat grund”

  • Distriktsudvalget har på udvalgets seneste møde bevilget 5.625 kr. til projektet i Thorshøj

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Thorshøj vil etablere naturskønt område på privat grund' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER