Rasmus fra Sæby uddanner sig som jazzpianist i New York

Rasmus fra Sæby uddanner sig som jazzpianist i New York

25. juni 2021 - kl. 9:50 - af

For Rasmus har musikken altid fyldt meget og han har gået på Musikskolen nærmest siden han kunne gå. Da han var 9 år, startede han til klaverundervisning i Sæby og det skulle vise sig, at klaveret blev noget helt særligt for Rasmus. Han var dog også forbi klarinetten og en overgang spillede han klarinet i Sæbygarden, hvor han også har spillet lyre. Men han vendte altid tilbage i klaveret.

I gymnasietiden var han pianist i Sæby Big Band og han begyndte også at spille i nogle mindre jazzensembler med andre talenter i Aalborg. Efter gymnasiet søgte han ind på Skurups Folkhögskola i Sverige og her fik han virkelig lov til at dyrke musikken – og særligt jazzen. Rasmus blev efter højskoletiden optaget på flere musikskoler i New York, men eftersom de var meget dyre at gå på, takkede han i første omgang nej. Men da han søgte ind for anden gang, tilbød Manhattan School of Music ham et full scholarship – og så sagde Rasmus ja tak.

Han har således boet og studeret i New York siden 2018 og i 2022 bliver han færdig som bachelor. På skolen har han spillet sammen med musiktalenter fra hele af verden og i det hele taget har han været en del af et af verdens bedste musikmiljøer, så efter skolen bliver han nok hængende i New York i mindst et år mere.

I denne sommer er Rasmus hjemme for at holde ferie i Danmark, men også for at spille en række koncerter i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival, hvor han blandt andet skal spille med DR Big Band. Til august skal Rasmus indspille et album med sine egne numre sammen med en trio, der består af en italiensk trommeslager, Rasmus har mødt i New York og en bassist, han har kendt siden højskolen i Sverige.

Ramus’ gode råd til andre, der gerne vil forfølge en drøm om at leve af musikken er: “Spil sammen med andre så meget som muligt. Når man spiller sammen, udvikler man sit talent.”

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rasmus fra Sæby uddanner sig som jazzpianist i New York' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER