Mogens Lykketoft taler på årets Erhvervs Get Together

Mogens Lykketoft taler på årets Erhvervs Get Together

23. juni 2021 - kl. 9:09 - af

Hvorfor skal virksomheder interessere sig for verdensmålene?

Det spørgsmål kan virksomhedsledere fra hele kommunen få svar på, når tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft taler på årets Erhvervs Get Together i Arena Nord torsdag 9. september arrangeret af erhvervsforeningerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby.

Lykketoft var nemlig formand for FNs 70. generalforsamling i 2015, det år da FN vedtog sine 17 verdensmål. Det vil han naturligvis fortælle om, men Lykketoft vil ikke mindst sætte fokus på FNs nuværende rolle set i forhold til bæredygtig udvikling og klimaindsats og hvorfor det er relevant for virksomheder i Frederikshavn Kommune. Han vil give sit bud på, hvordan man som virksomheder spiller ind i den bæredyg­tige dagsorden.

– I Frederikshavn Kommune har byrådet nedsat et verdensmålsudvalg, som bruger verdensmålene aktivt i arbejdet med at udvikle kommunen i en mere bæredygtig retning. Og vi har et lysende eksempel blandt vores virksomheder, nemlig MAN Energy Solutions, der netop har modtaget FNs danske verdensmålspris i kategorien Forandring for sit biodiversitets-projekt, siger erhvervsrådsformand Karl Erik Slynge og fortsætter:

– Vi har ønsket at sætte fokus på, hvordan internationale forhold har betydning også for virksomheder i Frederikshavn Kommune. Corona-pandemien viser, at ikke kun virksomheder, men hvert eneste menneske påvirkes af forholdene i resten af verden. Pandemien var endnu ikke brudt ud, da vi indgik aftalen med Mogens Lykketoft, men man må sige, at i det halvandet år, der er gået siden, er de globale forhold og FN’s betydning ikke blevet mindre. Især ikke, når det gælder sundhed, økonomi og klima, og det glæder jeg mig til at høre Mogens Lykketofts synspunkter på.

Erhvervs Get Together er årets store erhvervsarrangement, hvor hele Frederikshavn Kommunes erhvervsliv mødes for at netværke og lytte til aktuelle og vedkommende indlæg. Foruden Lykketoft bliver der lejlighed til at høre erhvervsrådsformand Karl Erik Slynge og borgmester Birgit S. Hansen. Erhvervs Get Together afvikles i år for syvende gang. Deltagertallet har over årene ligget mellem 250 og 400, hvilket gør Erhvervs Get Together til kommunens største erhvervsarrangement.

Erhvervs Get Together er åbent for alle erhvervsfolk i Frederikshavn Kommune. Medlemmer af de tre erhvervsforeninger har to gratis billetter. I år er arrangementet sponsoreret af BDO og Arena Nord – hvor arrangementet også afholdes.

De tre erhvervsforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby driver i fællesskab Erhvervshus Nord, og man tilmelder sig arrangementet på www.erhvervshusnord.dk.

 

En kommentar til “Mogens Lykketoft taler på årets Erhvervs Get Together” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Mogens Lykketoft taler på årets Erhvervs Get Together”

  • Verdensmålsudvalgets koordineringsgruppe har besluttet at lægge op til afholdelse af verdensmålsuge i dagene 5.-9. september. Endvidere arbejdes videre med grønne virksomhedsaktiviteter i uge 36 – aktiviteter, som lægger op til Erhvervs-Get-Together torsdag den 9. september.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mogens Lykketoft taler på årets Erhvervs Get Together' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER