Hastighedskontrol: 50 fik klip i kortet

Hastighedskontrol: 50 fik klip i kortet

7. juni 2021 - kl. 13:35 - af

Den operative færdselsafdeling ved Nordjyllands Politi holdt i denne weekend, d. 4. – 6. juni 2021, et ekstra vågent øje med de nordjyske trafikanter – der var nemlig særlig fokus på hastighed på flere udvalgte vejstrækninger. Det blev også til en færdselskontrol på stranden om lørdagen.

Det oplyser den ansvarlige for indsatsen, politikommissær Thomas Ottesen, der tilføjer, at weekendens kontrol særligt koncentrerede sig om Jammerbugt, Frederikshavn og Aalborg, og der var – desværre – noget at komme efter. Mange bilister blev målt til en hastighed, så de fik et klip i kørekortet, ligesom der også var sager om brug af mobiltelefon og manglende brug af sele.

”Vores kontrol var igen med til understrege det store problem, som det fortsat er, at nogle bilister kører for hurtigt og helt generelt tilsidesætter ganske grundlæggende hensyn til færdselsreglerne,” siger Thomas Ottesen, der i næste åndedrag bebuder flere kontroller:   ”Weekendens indsats viser klart, at der er et behov, så vi kommer igen – det kan jeg godt garantere.”

Kontrol på strand 

Ud over fartkontrollerne så udførte færdselsbetjentene også om lørdagen, d. 5. juni 2021, en kontrol på stranden i Blokhus – også her var der lidt af komme efter.

”Der var rigtig mange mennesker på stranden i weekenden, og selvom de fleste mennesker af dem kørte pænt og efter forholdene, så måtte bødeblokken dog i brug i flere gange, mens vi var til stede på stranden,” siger politikommissær Thomas Ottesen.

De færdselssager, som politiet registrerede, var for at lave såkaldt burnouts, ligesom flere varebiler blev benyttet til at transportere personer.

”Og det er uacceptabelt – både i forhold andres og ens egen sikkerhed. Folk skal huske på, at færdselsloven også gælder på stranden,” understreger Thomas Ottesen, der ligeledes forventer, at de nordjyske strande hen over sommeren lejlighedsvist vil få besøg af Nordjyllands Politi.

Samlede sigtelser og sager for weekenden d. 4., 5. og 6. juni 2021:

  • Hastighed klip 50
  • Hastighed U/klip 3
  • Kørselsforbud 2
  • Kørsel uden førerret 3
  • Kørsel i frakendelsestiden 1
  • Overladt føringen 2
  • Selesager (børn) 3
  • Mobiltelefon, brug af håndholdt 6
  • Frakendelse betinget 1
  • Synssag 1
  • Befordring af personer i varebil 2
  • Ej medbragt kørekort 1
  • Burnout 2
  • Spirituskørsel 1
  • Selesager 1
  • Rødt lys 1
  • Afgiftssag (SKAT) 1

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hastighedskontrol: 50 fik klip i kortet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER