
Bil brød i brand mens ejeren handlede ind
27. maj 2021 - kl. 16:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag lige efter kl.14 udbrød der brand i en Citroen på parkeringspladsen ved Let-køb i Hørby.
Ejeren af bilen havde kort forinden forladt køretøjet for at handle ind, og da han kom ud stod flammerne op af motorrummet.
Han skyndte sig derfor at frakoble den trailer, han havde bagpå og tilkaldte Beredskabet.
Da brandfolkene fra Sæby nåede frem, stod motorrum og kabine i flammer. Bilen udbrændte og vil snarest blive fjernet fra p-pladsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bil brød i brand mens ejeren handlede ind' til en bekendt