Ny direktør i spidsen for Vækstfonden

Jacob Christensen Flarup

Ny direktør i spidsen for Vækstfonden

17. maj 2021 - kl. 8:49 - af

Vækstfonden har fået ny direktør for fondens arbejde med virksomheder i Midtjylland og Nordjylland. Det bliver 45-årige Jacob Christensen Flarup, der får base i Vækstfondens kontorer i Randers, Aarhus og Aalborg. Det er især opgaven med at udvikle virksomheder i hele Danmark, som bliver den nye direktørs store fokus.

Jacob Christensen Flarup bliver ny direktør for Vækstfondens aktiviteter i Midt- og Nordjylland. Den nye direktør kommer med en lang erfaring fra banksektoren: Senest fra en stilling som Markedsdirektør i Jyske Bank, og tidligere afdelingsdirektør i Jyske Bank Viborg, Erhvervskundedirektør i Danske Bank i Østjylland, og Områdechef i Realkredit Danmark i Aalborg. Det er altså en erfaren profil, der sætter sig i stolen som ansvarlig for Vækstfonden tilstedeværelse i Midt- og Nordjylland. Når man spørger den nye direktør til, hvad der fik ham til at vælge Vækstfonden, er svaret klart:

”Vækstfonden er sat i verden for at udvælge og udvikle de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. At være med på den rejse, det var en for stor mulighed til at lade gå forbi. Og så er Vækstfonden hele Danmarks finansieringsfond, og det betyder, at vi skal være med til at skabe arbejdspladser og vækst i hele landet – og ikke kun tænke på direkte afkast,” siger Jacob Christensen Flarup.

Vil have alle afkroge af Danmark med
En af de vigtigste opgaver, som den nye direktør ser frem til at bidrage til, er at få Vækstfondens finansiering ud i hele landet. Han har i mange år arbejdet med netop midt- og nordjyske selskaber og kender derfor de mange potentialer og styrkepositioner, som de lokale virksomheder er med til at skabe.

”Nord- og Midtjylland har mange forskellige styrker. Vi er gode til turisme, til grøn teknologi, produktionsvirksomheder og ny forskning på universiteterne. Vi kan bygge højteknologiske virksomheder i verdensklasse, og så er vi også en af verdens bedste fødevare- og fiskerinationer, industrier der er særligt forankrede i det nord- og midtjyske. Det er alle disse virksomheder, jeg vil være med til at understøtte i min nye rolle i Vækstfonden,” siger Jacob Christensen Flarup.

I 2020 var Vækstfonden med til at skabe og fastholde mere end 2800 arbejdspladser i Midt-og Nordjylland. Det har været en ekstraordinært år på grund af Coronakrisen, og det vil også sætte sine spor i Vækstfondens arbejde de kommende år. Men nu gælder det også om at være med til at sætte hjulene i gang og mennesker i arbejde, fortæller Jacob Christensen Flarup:

”Coronakrisen har stadig følgevirkninger i erhvervslivet – det gælder især vores turisme og restaurationsbranche. De virksomheder skal vi fortsat række hånden ud til i Vækstfonden. Men vi skal også sikre risikovillig kapital til nye idéer og virksomheder. Det arbejde glæder jeg mig særligt til at løfte med vores mange dygtige, lokale samarbejdspartnere, så vi kan skabe ny vækst og arbejdspladser i hele Midt- og Nordjylland.”

Det er mange vigtige opgaver, fonden skal være med til at løfte i regionerne de kommende år. Derfor får Vækstfonden også brug for flere hænder i Nord- og Midtjylland fortæller Jacob Christensen Flarup:

”Vækstfonden har løftet en særlig stor opgave det seneste år og er nået ud til mere end 1500 virksomheder i hele landet. Det er en stor opgave, som jeg glæder mig til at bidrage til. Samtidigt er vi også på udkig efter et par nye medarbejdere, der skal være med til at holde hånden under danske virksomheder og genstarte efter krisen. Så kan man se sig selv i Vækstfonden mission og vision, skal man være velkommen til at tage fat i os og drøfte mulighederne.”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny direktør i spidsen for Vækstfonden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER