
EDC Lars Jensen: Skønt, moderniseret fritidshus med flot havudsigt
2. maj 2021 - kl. 6:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Selvom dette hyggelige og flot opdaterede fritidshus i sig selv bør formå at vække jeres nysgerrighed, så er det nok især beliggenheden, der vil vinde jer over. Den attraktive adresse på Strandgården giver jer nemlig både udsigt til vandet og til det store, rekreative græsareal, som huset er genbo til.
Derfor er det en adresse, der er garant for fred og ro – og ikke mindst afslappende stunder på de skønne terrasser, hvor I kan følge færgerne og langsomme bådtrafik på Kattegat. Med 200 meter til den fine badestrand bliver det nemt at integrere havdyp i feriens tilbagelænede rutiner. I kan dertil nemt følge strandpromenaden de to kilometer til Sæby, når I trænger til lidt ekstra godt at spise.
Fritidshuset og det tilhørende anneks ligger lidt tilbagetrukket på grunden, og huset er perfekt placeret i forhold til at give jer den bedst mulige udsigt ude som inde. I finder flere gode træterrasser og hyggekroge rundt om huset, og med to overdækninger kommer ustadigt vejr ikke på tværs af udelivet. Et nyopført redskabsrum giver dertil god plads til de få nødvendige haveredskaber.
Det isolerede anneks er nyrenoveret og fremstår med samme fine, klassiske udtryk som selve fritidshuset. Med to rum får I her ekstra plads til opredninger, som perfekt supplerer de to værelser, som selve fritidsboligen er udstyret med. Her er det største værelse indrettet med god skabsplads og egen udgang til terrassen.
Størstedelen af de 59 m2 er optaget af det indbydende opholdsområde, hvor husets pæne køkken indgår som en integreret enhed. Afdelingen har et imponerende lysindfald fra de mange vinduespartier, og udsigten er heller ikke til at komme udenom. Og i hjørnet er den effektive brændeovn en kærkommen ven i vintermånederne
De pæne opdateringer gør sig også gældende på badeværelset, som er indrettet med separat bruseniche. Vaskefaciliteter er der fundet plads til i et integreret bryggers under tag – et praktisk rum, som også giver lidt ekstra plads til opbevaring af de ting, I ikke har brug for hele tiden at have ved hånden.
Kontakt os – et fristed som dette fortjener en fremvisning.
Adresse: Strandgården 40, 9300 Sæby
Link: https://www.edc.dk/alle-boliger/s%C3%A6by/9300/strandg%C3%A5rden-40/?sagsnr=93005659
Mægler: Lars Jensen
Sagsnr. 93005659
Type: Fritidshus
Boligareal: 65 m2
Grundareal: 823 m2
Rum: 3
Værelser: 2
Antal plan: 1
Byggeår: 1957
Pris: 1.998.000 kr.
Ejerudgifter: 1.765 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'EDC Lars Jensen: Skønt, moderniseret fritidshus med flot havudsigt' til en bekendt