
Flere slagteriarbejdere fra Danish Crown er hjemsendt i isolation
28. april 2021 - kl. 14:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I mandags er der på Danish Crown i Sæby sendt en smittet med Covid-19 hjem i isolation.
Det blev han efter, at han mandag morgen havde en positiv lyntest. Det er senere blevet bekræftet med yderligere en positiv PCR test.
– Af ren sikkerhed har slagteriet sendt yderligere mere end 10 personer hjem, som havde været i kontakt med den smittede, men det er endnu ikke klart om de andre er blevet smittet, lyder det fra Pressechef hos Danish Crown, Jens Hansen.
– Det betyder ikke noget for driften at sende 10 personer hjem, da vi har over 1000 gode medarbejdere, så det gør vi gerne af sikkerhed for at Covid-19 ikke spreder sig til flere, siger Jens Hansen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flere slagteriarbejdere fra Danish Crown er hjemsendt i isolation' til en bekendt