
Skal du investere i Bitcoin i 2021? Vi kigger på kursen her
Er det stadig værd at investere i Bitcoin 2021?
27. april 2021 - kl. 8:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter vi har set voldsomme stigninger i slutningen af 2020, som er fortsat ind i 2021, er der mange, der er i tvivl om, hvorvidt det stadigvæk er værd at investere i Bitcoin. Det ser nemlig kun ud til at fortsætte, og det er kun små korrektioner, der ser ud til at have indflydelse. Derfor giver det også god grund til at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt løbet er kørt eller ej.
Når du kigger på prisen af Bitcoin i dag, er det vigtigt at zoome ud og både kigge på, hvordan udviklingen historisk set har set ud, og hvad mulighederne for fremtiden er. Men i denne ligning er det også utrolig vigtigt at kigge på, hvad der har haft indflydelse på udviklingen – og hvad der har indflydelse på prisen i fremtiden.
Hvordan ser fremtiden ud for Bitcoin?
Hvis du kigger tilbage på Bitcoins udvikling, vil noget af det første være det historiske bull run i 2017 og starten af 2018, hvor Bitcoin for første gang steg til en værdi på næsten $20.000. Rigtig mange købte sig ind på meget kort tid, og en meget stor del af dem, der gjorde det, var detailinvestorer, der med meget stor sandsynlighed ikke vidste, hvad de havde med at gøre.
Men der var kæmpe “Fomo”, Fear of Missing out”, som fik mange til at investere. De var bange for ikke at være en del af muligheden om at tjene mange penge hurtigt. Af netop den grund endte prisen også med at komme bragende ned, fordi alle disse små private detailinvestorer blev bange og trak deres penge ud. Det fik selvfølgelig kæmpe betydning for kursen, der bragede ned.
Spoler vi frem til i dag, er det måske det, mange er bange for – altså at det netop samme sker igen. Prisen ligger i skrivende stund på lige under $60.000, og mange er bange for det er toppen, og at kursen vil falde drastisk igen.
Forskellen denne gang er, at Bitcoin er bakket op af større virksomheder og institutionelle investorer i langt højere grad, end det var tilfældet for 4 år siden. Det er netop grunden til, at mange faktisk tror på, at det stadigvæk kan betale sig at købe Bitcoin, fordi potentialet er kæmpestort, og fordi kæmperne, der har investeret, ikke er interesserede i, at prisen kommer flyvende ned igen.
Samtidig er der elementet, der omhandler brugen af Bitcoin i fremtiden. De seneste par år har nemlig også været med til for alvor at fodfæste Bitcoin og kryptovalutaerne, og der er en større tiltro til, at det kommer til at være med til at ændre måden, penge kommer til at fungere på i fremtiden. Derudover er udbuddet af Bitcoin også faldende, der ca hvert 4. år bliver halveret, som også kan være med til at få efterspørgslen til at stige – og dermed prisen – i fremtiden.
Alt i alt, er der stadig et stort potentiale, og mange eksperter mener, at Bitcoin med stor sandsynlighed kan blive mere end $1 million værd.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Er det stadig værd at investere i Bitcoin 2021?' til en bekendt