Prøv kræfter med lystfiskeri

Billede af JC Fiskegrej og Fritid

Prøv kræfter med lystfiskeri

24. april 2021 - kl. 8:27 - af

Natur og fritidsaktivitet er boomet helt vild under coronaen, og lystfiskeriet er ingen undtagelse. Salg af fiskekort i Danmark er steget meget og Nordjylland er den region med næst flest solgte kort i hele landet. Folk har fået øjnene op for lystfiskeriet og sådan må det gerne forblive.

LystfiskerDanmark lancerer i samarbejde med JC Fiskegrej og Fritid og 29 andre butikker i hele landet et nyt koncept.

Konceptet består i, at man kan låne et ABU fiskesæt gratis hos JC Fiskegrej og Fritid, eller en af de andre 29 butikker mod et depositum på kr. 300,-. Depositummet får du tilbage, når du afleverer sættet igen.

Sættet kan lånes i 14 dage og det giver mulighed for at prøve kræfter med lystfiskeriet, hurtigt og nemt. Sættet består af en 7 fods fiskestang med hjul og line.
Sættet er velegnet til fiskeri efter bl.a. ørreder, skalle, aborre og sild. Det kan desuden bruges til hornfisk og makrel, som der snart er sæson for. Kastevægten på stangen er begrænset til 30 gr, så det er ikke et sæt til at fiske efter fladfisk og torsk med.
Der medfølger ikke kroge, flåd, blink eller endegrej, men det er JC Fiskegrej og Fritid selvfølgelig behjælpelige med og de vil gøre alt hvad de kan for, at man får en god oplevelse med den rette vejledning. De har et godt kendskab til det lokale fiskeri og har altid fingeren på pulsen, hvad angår sæsonens muligheder samt det endegrej der passer til fiskeriet.

Læs mere om tips og tricks her https://fishingindenmark.info/lan-en-gratis-fiskestang

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Prøv kræfter med lystfiskeri' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger