Jan Bjeldbak (V): En gratis omgang

Jan Bjeldbak (V): En gratis omgang

24. april 2021 - kl. 10:32 - af

Fredag kunne man nemt få kaffen galt i halsen, hvis man læste det åbne brev ”Vi savner solidariteten og humanismen” til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skrevet af Almina Nikontovic (S), Christina Lykke Eriksen (SF) og Ida Skov (EL).
Brevet er en opvisning i gratis idealisme og er aldeles løsrevet fra den politiske virkelighed.

Kort fortalt handler brevet om, at den danske regering sender syriske flygtninge hjem på baggrund af en ”misvisende og utilstrækkelig rapport” fra Udlændingestyrelsen. De tre underskrivere efterspørger medmenneskelighed og solidaritet og opfordrer i brevet ministeren til at omgøre beslutningen om at inddrage opholdstilladelserne til syriske flygtninge.

Jeg tror, mange danskere får en knude i maven, når de hører om de individuelle tragedier, der følger de enkelte flygtninges historier, men på et generelt politiske plan glemmer skribenterne en del mellemregninger, som jeg vil tillade mig at bidrage med.
For det første er det påfaldende, at Almina Nikontovic går i rette med en minister fra sit eget parti og erklærer sig lodret uenig i partiets politiske linje. Jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om brevet udtrykker holdningen hos socialdemokraterne i Frederikshavn Kommune eller, om der her er tale om et personligt særstandpunkt. Bakker socialdemokraterne op om Alminas synspunkt, må det være på sin plads at spørge, dels hvilken udlændingepolitik de så ønsker og dels, om der er andre emner, hvor partiets landspolitiske linje fraviges.
For det andet er det interessant at konstatere, at Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti – samt Radikale Venstre – er den socialdemokratiske regerings støttepartier, og dermed bidrager de til at understøtte regeringens politik. Sammen har de fire partier flertallet i Folketinget, hvor udlændingepolitikken besluttes, og netop Enhedslisten og SF kunne altså – hvis de virkelig mener det – bringe regeringen til at føre en anden politik eller medvirke til at afsætte den. Sådan fungerer parlamentarismen i Danmark. At de to partier ikke lægger et hårdere pres på den socialdemokratiske regering, må altså bero på en politisk kalkule af fordele og ulemper ved at tillade regeringen at sende de syriske flygtninge hjem.

For det tredje er det et udbredt synspunkt, at Socialdemokratiet i dag sidder på regeringsmagten i kraft af en særdeles stram udlændingepolitik. En politik, der nu sender de syriske flygtninge hjem. Igennem mange år havde Socialdemokratiet nemlig mistet stemmer til den borgerlige blok på grund af en for slap udlændingepolitik, og det er netop denne ”slapperlinje”, Mette Frederiksen for alt i verden ikke vil tilbage til. Den koster nemlig stemmer og kan medføre, at hun igen må afgive nøglerne til statsministeriet. At socialdemokratiet sender syriske flygtninge hjem, beror altså også på en politiske kalkule af fordele og ulemper.

De syriske flygtninges hjemsendelse er altså udtryk for en benhård politisk prioritering hos de tre skribenters partier, og derfor er skribenternes idealistiske synspunkter en gratis omgang, der er løsrevet den politiske virkelighed, deres egne partier agerer i.
Uanset, hvor meget de personlige historier om hjemsendelse rører os, kan jeg forestille mig, at mange danskere gerne ser i hvert fald SF og Enhedslisten bidrage mere aktivt til en løsning på de eksisterende udfordringer med integrationen – parallelsamfund, social kontrol, tilknytning til arbejdsmarkedet, bandekriminalitet mv – før idealismen varme vinde får lov at blæse.

Jan Bjeldbak, byrådskandidat for Venstre

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jan Bjeldbak (V): En gratis omgang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER