Søger udviklings- og visionspuljen om økonomisk tilskud

Søger udviklings- og visionspuljen om økonomisk tilskud

19. april 2021 - kl. 12:42 - af

Frederikshavn Kommune har modtaget 7 ansøgninger til udviklings- og visionspuljens første ansøgningsrunde i foråret 2021 på fritidsområdet.

Der er indkommet 9 ansøgninger i alt, idet kulturområdet også søger til puljen. Kulturområdets ansøgninger sendes direkte til behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.

Ansøgningerne til projekter og aktiviteter på fritids- og foreningsområdet forelægges nu for Folkeoplysningsudvalget på udvalgets næste møde den 22. april til drøftelse og indstilling til Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning.

Kultur- og Fritidsudvalget ønsker med udviklings- og visionspuljen at tilgodese tværgående samarbejder mellem foreningsliv, aktører, netværk og erhvervsliv inden for udvalgets samlede områder. Puljen skal styrke kulturens- og folkeoplysningsområdets mulighed for at løfte nye samfundsopgaver og indgå i nye samarbejder.

Udviklings- og visionspuljen støtter udviklingen af kulturområdet og udviklingen af det folkeoplysende område via projekter og aktiviteter, der bygger på én og gerne flere af Kultur- og Fritidsvisionens 4 fokuspunkter: stolthed, fællesskab, frivillighed og nysgerrighed.

Alle foreninger, oplysningsforbund, foreninger, grupper, borgere og aktører fra kultur- og fritidslivet, som er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune, kan søge puljen.

Puljen kan søges to gange årligt – forår og efterår. Der er i alt 200.000 kroner til fordeling i 2021. Der søges på fritids- og foreningsområdet i alt om 292.550 kr. i denne første ansøgningsrunde og på kulturområdet om 190.632 kr. I alt søges der således om 483.182 kr. Derved står det klart, at ikke alle ansøgninger kan imødekommes.

To foreninger fra Sæby

Sæby Familie- og Firmabowling søger om 10.000 kr. til projektet ”1000 nye fællesskaber mod ensomhed” til implementering og afholdelse af arrangementer i 2021 for deltagere over 21 år med det formål at tiltrække medlemmer fra en ny målgruppe. De ansøgte midler er ikke øremærket til specifikke udgifter eller aktiviteter. Den kommunale administration bemærker, at ansøgningen ligger inden for puljens retningslinjer. Projektet har modtaget 15.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen. Administrationen anbefaler, at der alene bevilliges puljemidler til konkrete arrangementer.

SIK80 søger om 12.000 kr. til Trackfit – en udendørs aktivitet på Sæby Atletikstadion. Trackfit er atletikrelaterede øvelser kombineret med crossfit. Målgruppen er mænd og kvinder over 30 år. Der søges om støtte til redskaber og markedsføring. Administrationen bemærker, at ansøgningen ligger inden for puljens retningslinjer. Man gør opmærksom på, at målgruppen er ældre end den sædvanlige målgruppe i folkeoplysningsområdet. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes.

Fem ansøgninger fra Frederikshavn

Frederikshavn Golfklub søger om 35.550 kr. til Juniortræning på tværs af Frederikshavn kommune med formålet at få skabt bånd på tværs af klubberne mellem de unge. ansøgningen ligger inden for puljens retningslinjer om nye samarbejder og udvikling af fritids- og foreningslivet. Ansøgningen anbefales imødekommet.

Frederikshavn Ungdoms Fællesråd søger 120.000 kr. til afholdelse af en Frivilligheds- og Foreningsfestival i 2021. Administrationen bemærker, at ansøgningen ligger inden for puljens retningslinjer. Der er tale om en et stort beløb. Derfor anbefales det, at ansøgningen imødekommes med et mindre beløb end det ansøgte, fx 25.000 kr.

Frederikshavn Skøjteforening søger om 25.000 kr. til afholdelse af Sommer Skate Camp og Mini Camp 2021. Administrationen bemærker, at ansøgningen omhandler en udvikling af en eksisterende aktivitet, men ligger inden for puljens retningslinjer. Folkeoplysningsudvalget gøres opmærksom på, at foreningen i tidligere år har søgt og modtaget midler via Kultur- og Fritidsudvalgets ”frie midler” til lignende aktiviteter. Administrationen anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen.

Sportsrideklubben Lerbæk søger om 50.000 kr. til indkøb af skoleheste i forbindelse med udvidelse af eksisterende elevskole. Der forventes at kunne indkøbes to skoleheste/ponyer. Foreningen har en egenbetaling på 10.000 kr. Administrationen bemærker, at foreningen tidligere er blevet henvist til at søge den ”kommende visionspulje” om tilskud til køb af skoleheste, uden at være blevet lovet et tilskud. Administrationen mener, at ansøgningen ikke falder inden for de formulerede retningslinjer for puljens anvendelse, da der er tale om indkøb af skoleheste uden specielt formål ud over eksisterende formål. Derved understøtter ansøgningen ikke opfyldelse af kultur- og fritidsvisionen, og der anbefales et afslag.

NBC – Frederikshavn Racercykel klub – søger om 40.000 kr. i tilskud til afholdelse af ”Børnetouren” og udvikling af børnecykelidræt i forbindelse med Tour de France, og der skal etableres en Børne- og Ungeafdeling i klubben. Projektet gennemføres i samarbejde med Handelsstandsforeningen i Frederikshavn. ansøgningen ligger inden for puljens retningslinjer. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes med maksimalt 20.000 kr.

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søger udviklings- og visionspuljen om økonomisk tilskud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER