Vedtaget lokalplan for datacenter ved Sæby Varmeværk

Vedtaget lokalplan for datacenter ved Sæby Varmeværk

18. april 2021 - kl. 10:39 - af

Byrådet har den 24. marts 2021 vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg for datacenter beliggende ved Sæby Varmeværk.

De vedtagne planer omfatter et areal ved Energivej/Sølystvej, som fremover kan anvendes til et datacenter i op til 24 meters højde. I forhold til de offentliggjorte planforslag, er teksten vedr. skovbyggelinjen præciseret ved den endelige vedtagelse, som den eneste rettelse.

Planerne muliggør etableringen af et datacenter, hvor overskudsvarmen fra datacenteret kan anvendes til at forvarme fjernvarmevandet og dermed bidrage til en køling af datacenteret.

Ifølge Planloven kan der kun klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens tilvejebringelse.
Der kan ikke klages over hensigtsmæssigheden i planen, og det er kun folk med retlig interesse i planen, der kan klage. Klagefristen udløber den 6. maj.

Datahaller op til 4 etager

Datacenteret består af to datahaller på op til 4 etager til servere og kontor i bygninger samt fritstående varmepumper, køleenheder og nødstrømsanlæg.

Lokalplanområdet er en del af et større erhvervsområde med eksisterende store bygningsvolumener – herunder varmeværkets store tank og skorstene. Placeringen af datacenteret i området anses for optimal pga. den gode strømforsyningssikkerhed i Nordjylland og Sæby som knudepunkt for fiberinfrastrukturen.

Derudover giver placeringen mulighed for, at datacenteret kan udnytte køling fra varmeværkets pumper og levere overskudsvarme tilbage til varmeværket. Lokalplanen understøtter på den måde den grønne omstilling og mere bæredygtige energiformer i varmeforsyningen.

Der indkom i alt 7 høringssvar fra omkringboende. Ingen af høringssvarene gav anledning til ændring af lokalplanens bestemmelser i forbindelse med vedtagelsen.

Bæredygtig omstilling

Den bæredygtige omstilling i projektet består af en tæt integration mellem datacenter og varmeværk, hvor varmeværket leverer køling til datacentrets it-servere, og datacentrets overskudsvarme leveres tilbage til varmeværket. Fordelen ved at bruge overskudsvarme som varmekilde i en varmepumpe frem for de naturlige kilder er, at effektiviteten øges, så der skal bruges mindre el til at producere samme mængde fjernvarme. Samlet spares store mængder strøm, som ellers benyttes til luftkøling, samtidig med, at Sæby Varmeværk sparer energi til opvarmning af dét vand, der i sidste ende skal sendes ud til forbrugeren.

Kombinationen og integrationen af datacenter og varmeværk vil blive blandt de første i verden og vil således bidrage positivt til Frederikshavn Kommunes indsatser for bæredygtighed og styrke dennes image som klimaambitiøs kommune.

Da planområdet ligger i den sydlige kant af erhvervsområdet, og da der planlægges for bebyggelse med bygningshøjder på op til 20 m, vil der forventeligt være en vis visuel påvirkning set fra det åbne land syd for Sæby. Da området syd for erhvervsområdet er fladt og fremstår med en række læhegn og større og mindre skovplantager, vil synligheden imidlertid være meget lille.

Links, hvor der kan læses meget mere om lokalplanen (her er der også en visualisering af projektet):

https://frederikshavn.dk/politik/horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelse/vedtaget-lokalplan-for-datacenter-ved-saeby-varmevaerk/

https://dokument.plandata.dk/20_10453432_1617702481740.pdf

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vedtaget lokalplan for datacenter ved Sæby Varmeværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER