Søger tilskud til spang i Søparken i Dybvad

Søger tilskud til spang i Søparken i Dybvad

17. april 2021 - kl. 9:51 - af

Når Distriktsudvalget mødes den 20. april, vil mødets dagsorden bl.a. indeholde en ansøgning fra Dybvad Borgerforening, som søger om tilskud til etablering af spang i Søparken i Dybvad.

I Søparken har Dybvad Borgerforening shelterplads, legeplads, foreningshus samt en motionssti rundt om søen, som foreningen selv vedligeholder. For år tilbage etablerede foreningen ”Den Nye Søpark”, der er et naturområde med vandløb, bro og indhegning til mindre dyrehold samt udsigtsplads med bænk, mindesten og flagstang.

Borgerforeningen ønsker nu at etablere en spang, som en del af stisystemet over vådområdet, der adskiller byen og Søparken. Spangen, som er en lav gangbro, skal udføres i ædeltræ og vil, ifølge foreningen, fremstå som et både brugbart og elegant element i bybilledet.

Foreningen har et stort ønske om at kunne forbinde ”Den Nye Søpark” med den gamle ved hjælp af spangen og dermed skabe en sammenhæng i byens liv.

Spangen skal kunne bruges af alle byens borgere: motionister på gå- og løbeture, byens ældre – også kørestolsbrugere, børn fra byens institutioner, samt de mange andre gæster, som benytter deres shelters og Søparken.

Det samlede budget er på 267.000 kr., og egenfinansieringen udgør 10.000 kr. samt frivilligt arbejde for 40.000 kr. Den øvrige finansiering dækkes af øvrige fonde og lokale pengeinstitutter. Der søges om et tilskud fra Distriktsudvalget på 100.000 kr.
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet, at Distriktsudvalget bevilger 100.000 kr. til
projektet.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søger tilskud til spang i Søparken i Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER