
home Sæby – Læsø: Lækker familievilla i attraktivt kvarter
11. april 2021 - kl. 6:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Rummelig villa med 5 værelser
På Chr. Limkildes Vej 15 i den nordlige del af Sæby, er denne villa placeret i et hyggeligt og populært villakvarter med gåafstand til Nellemanns have. Villaen har 244 m2 og god plads til den større familie.
Husets centrum og hjerte er opholdsrummet, som rummer køkkenalrum og stue. Der er lyst og stort u-køkken med hvide elementer og i forlængelse af køkkenbordet er der indrettet en lille arbejdsplads i forlængelse af køkkenbordet, hvor der kan laves lektier og lignende. I alrummet, er der ovenlysvinduer, som giver et fantastisk lys indfald. Det store rum giver plads til, at den helt store familie nemt kan være med til spisning. Endvidere er der stor stue, hvor der er indrettet flere hyggeafdelinger.
I forbindelse med alrummet er der en rummelig forgang og en fin værelsesafdeling, som åbner til to gode værelser samt badeværelse med toilet, bruseniche, badekar og håndvask i større skabsarrangement. På den anden side af køkkenet er den anden værelsesafdeling placeret og her er der hele tre værelser, og endnu et dejligt badeværelse med samme elementer, blot mindre og uden badekar. I forbindelse med denne værelsesafdeling ligger den store baggang med masser af garderobeplads og åben forbindelse til et godt bryggers med vaskefaciliteter og mange gode skabe. Ovenpå gangen er der indrettet et isoleret loftsrum, som er perfekt til opbevaring
I huset er der hvide vægge og og hvidmalede trælofter. Gulvene i huset er en kombination af klinker og trægulve. Fra bryggers er der dør til carport med plads til et køretøj. Der er desuden bred indkørsel med plads til minimum to køretøjer.
Der er god forbindelse til haven fra både stuen, alrummet og bryggers. På hele den østlige side af huset er stor terrasse med gode muligheder for læ og skøn sol fra tidlig morgen. Haven er indhegnet af beplantning og der er god afstand til naboerne. Der er desuden flisebelægning til redskabsskur i bunden af haven, samt til hyggelig havepavillon.
Villaen giver plads til de helt store armbevægelser og er oplagt til den større familie, hvor der er mulighed for at indrette teenagerafdeling med egen indgang og badeværelse.
Adresse: Chr. Limkildes Vej 15, 9300 Sæby
Link: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/huse-villaer/chr_limkildes_vej_15_8100000306.aspx
Pris: 3.195.000
Udbetaling: 160.000
Ejerudgifter pr. måned: 3.103
Energiklasse: C
Boligareal: 244 m2
Grundareal: 1.010 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'home Sæby - Læsø: Lækker familievilla i attraktivt kvarter' til en bekendt