
Nybolig Sæby: Skøn beliggenhed i den gamle bydel
10. april 2021 - kl. 6:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I den hyggelige gamle bydel af Sæby ligger Vinkelvej – nær ved strand og havn.
Vinkelvej er en stikvej til Strandgade og her ligger husene som perler på en snor. Fælles for dem er at de er opført sidst i/på 1800-tallet og en god del af husene er sat i rigtig god stand.
Indgangen til nr. 1 er via entreen, der er store klinker på gulvet og trappe til 1. sal. Videre ind i entreen kommer på højre hånd et badeværelse med bruseniche. Videre kommer man til spisestuen/alrummet, hvor der er ovenlysvindue. Der er en halvmur ud til køkkenet som har lyse skabe og alle hårde hvidevarer.
Fra alrum/spisestue er der en buet åbning ind til opholdsstuen som er med brændeovn. Herfra er der også udgang til terrassen.
Der er også fra alrum/spisestue adgang til forældresoveværelset. Her er skabe og adgang til separat badeværelse. I badeværelset er der en stor bruseniche, hvide skabe og klargjort til badekar
Går man gennem køkkenet kommer man ud i bryggerset, her er lyse skabe og store, lyse klinker på gulvet samt udgang til en overdækning og passage mellem husene.
I forbindelse med overdækningen er der udgang til passage mellem nabohuset og nr. 1. Endvidere er der et udhus indrettet med 4 mindre rum.
Når man går op ad trappen til 1. sal, er der et stort lyst repos som kan bruges til mange ting f.eks. kontor. Fra reposen er der adgang til 2 værelser i en god størrelse samt et mindre – alle med skabe.
Haven er dejlig lukket med græsplæne, træer og buske, og en skøn terrasse ud for stuen hvor man kan være helt uforstyrret.
Her har man en unik mulighed for at blive en del af et anderledes kvarter med god stemning og gode naboer.
Link: https://www.nybolig.dk/villa/9300/vinkelvej/105085/933341
Sag nr.: 933341
Adresse: Vinkelvej 1, 9300 Sæby
Kontant pris: Kr. 2.295.000, –
Udbetaling: Kr. 115.000, –
Ejerudgift pr. md.: Kr. 1.982, –
Brutto/netto ekskl. ejerudgift: Kr. 9.452,-/8.218,-
Bolig areal: 167 m2
Grund: 654 m2
Stue/vær.: 1/5
Opført: 1892/2008
Energimærke: D
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nybolig Sæby: Skøn beliggenhed i den gamle bydel' til en bekendt