Jobbarometer skal afdække behovet for arbejdskraft

Jobbarometer skal afdække behovet for arbejdskraft

6. april 2021 - kl. 9:02 - af

Jobbarometer 2021 er udarbejdet i samarbejde mellem Jobcenter Frederikshavn, Jobcenter Hjørring, Jobcenter Jammerbugt og Jobcenter Brønderslev. Formålet er at afdække og tydeliggøre de vendsysselske virksomheders nuværende og kommende behov for arbejdskraft. Dataindsamlingen blev afsluttet i januar 2021 og er derfor foretaget under Covid-19.

Selve jobbarometeret er en illustration over de stillingsbetegnelser, hvor lokale virksomheder forventede en vækst i antallet af ansættelser indenfor 12 måneder, samt de stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne forventede en tilbagegang i antallet af ansatte.

Udpege flaskehalse
Jobbarometeret kan af medarbejderne anvendes i flere sammenhænge. Det kan bl.a. medvirke til at udpege risikoområder for flaskehalse og synliggøre disse, give beskæftigelsesmedarbejdere i jobcentre, UE-vejledere m.fl. et bedre grundlag til at vejlede ledige mod kommende jobåbninger på arbejdsmarkedet samt styrke vejledning og rådgivning af virksomheder om behovet for målrettet kompetenceløft.

De 4 jobcentre har i perioden november 2020 til januar 2021 spurgt 1484 virksomheder i de 4 kommuner om, hvilken type medarbejdere de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere om henholdsvis 3, 6 og 12 måneder. Derudover blev virksomhederne også spurgt om, hvor mange jobåbninger de forventer i år 2021 samt deres parathed til at etablere småjobs. Der er interviewet, 498 virksomheder i Frederikshavn Kommune, 417 i Hjørring Kommune, 275 i Brønderslev Kommune og 294 i Jammerbugt Kommune.

Virksomhederne er endvidere blevet spurgt om deres behov for at ansætte lærlinge, og om på hvilke områder de fremover forventer rekrutteringsvanskeligheder.

Undersøgelsens konklusioner
Virksomhederne i Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring kommuner så under dataindsamlingen lyst på fremtiden. I år forventede 33 % af prognosens 1484 adspurgte virksomheder, at de om et år ville have flere ansatte end i dag.

Optimismen er lidt lavere, end den var på samme tid sidste år. Samlet set har virksomhederne dog været positive i alle år, som prognosen er blevet gennemført.

En ”top 10” over sektorer med højst antal samlede jobåbninger i 2021 ser således ud: Kultur, turisme og event 570, fødevarer og støtteerhverv 446, pleje og omsorg 406, handel og forretningsservice 378, metalindustri 267, byggeri og støtteerhverv 209, øvrig produktion 136, energi, miljø og støtteerhverv 106, offentlig administration og organisationer 95, transport og støtteerhverv 57.

Med udgangspunkt i Jobbarometer 2021 har jobcentrene udpeget følgende områder, hvor virksomhederne fremadrettet forventer et stort behov for arbejdskraft: Bygge- og anlægsbranchen, metalindustrien, hotel- og restaurationsbranchen (turisme), plejesektoren, rengøring (Ejendomscenteret) samt søværnet. Yderligere er der en ad hoc kandidatbank målrettet Danish Crown og en aspirantbank inden for fiskeindustrien, der er målrettet borgere, som er motiveret for at tage Fishtech-uddannelsen.

Sammenfatning for Frederikshavn Kommune
Virksomhederne i Frederikshavn Kommune ser lyst på fremtiden. Af de 498 adspurgte virksomheder forventede ca. 33 %, at de om et år har flere ansatte end i dag.

Fremgangen i antallet af medarbejdere var fordelt over flere sektorer. Det største antal jobåbninger forventes inden for fødevarer og støtteerhverv, kultur, turisme og event, pleje og omsorg, metalindustri og energi, miljø og støtteerhverv. De mest efterspurgte stillingsbetegnelser er fiskeindustriarbejder, rengøringsassistent, specialarbejder (jern og metal), social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper, lager- og logistikmedarbejder.

En ”top 10” over sektorer med højst antal samlede jobåbninger i Frederikshavn Kommune i 2021 afspejles således: Metalindustri 129, handel og forretningsservice 93, pleje og omsorg 67, øvrig produktion 63, byggeri og støtteerhverv 42, fødevarer og støtteerhverv 30, finansiering, forsikring og vidensservice 11, kultur, turisme og event 9, sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico 9, og endelig offentlig administration og organisationer 7.

Den 23. marts blev Jobbarometer 2021 præsenteret for medarbejderne i Jobcenter Frederikshavn på et fællesmøde på Teams. Der var stor interesse med hele 145 deltagere. Resultatet af barometret forelægges politikerne i Arbejdsmarkedsudvalget på udvalgets næste møde den 8. april.

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Jobbarometer skal afdække behovet for arbejdskraft” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Jobbarometer skal afdække behovet for arbejdskraft”

  • Arbejdsmarkedsudvalget har på udvalgets seneste møde taget orienteringen om Jobbarometer 2021 til efterretning

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jobbarometer skal afdække behovet for arbejdskraft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER