Nye og bedre testmuligheder i hele regionen

Nye og bedre testmuligheder i hele regionen

20. februar 2021 - kl. 11:19 - af

Region Nordjylland har oprettet mange flere testdage i hele regionen.

Stort behov for test
Fra uge 8 oprettes der endnu flere dage med muligheder for test på mange af regionens 20 teststeder.

–  Vi er slet ikke færdige med at se på testmuligheder og sikre, at alle nordjyder nemt og hurtigt kan finde et teststed i nærheden. Nu og her opskalerer vi hurtigt testindsatsen i hele regionen ved at tilføje ekstra testdage. Vores samlede kapacitet øges også, og med en nær fremtid, hvor man skal testes to gange om ugen – så er det klart, at vi skal skalere op allerede fra i dag, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Konkret åbnes der for flere dage med test på Mors og i Brønderslev, Dronninglund, Skørping, Brovst, Aars, Sæby, Skagen og Hadsund. Derudover fortsætter Aalborg Øst (Trekanten) med at have åbent alle ugens 7 dage. De ekstra testdage er som minimum gældende 4 uger frem.

Håndværkervej skal bruges til vaccination
Udover ekstra testdage sker der også konkrete ændringer i Aalborg. Her flyttes teststedet fra Håndværkervej til Aalborg Kongres- og Kulturcenter (AKKC), fordi Håndværkervej gøres klar til brug for massevaccination, når der kommer flere vacciner til landet. Derudover har det også været et stort ønske for mange aalborgensere at få testmuligheder tilbage i AKKC.

– Vi skal hele tiden kigge på sammensætningen af vores tilbud til nordjyderne og sikre, at vi har det bedste tilbud i forhold til at få løst opgaven med at komme bedst og hurtigst igennem denne epidemi. Forudsætningerne ændrer sig ofte, og nu hvor vi kan glæde os til, at vaccinationen kommer op i gear, er det også vigtigt, at vi er helt klar med de rette lokationer, hvor der blandt andet er sikret den korrekte sundhedsfaglige tilstedeværelse og gode forhold for nordjyderne, siger Ulla Astman.

Der er mulighed for både PCR-test og hurtigtest flere steder i regionen. Hurtigtest er uden tidsbestilling. PCR-test er med tidsbestilling via coronaprover.dk

Der er et fuldt overblik over teststeder – og åbningstider – i hele regionen på www.coronasmitte.dk/raad-og-regler/kort-over-covid-19-testcentre

En kommentar til “Nye og bedre testmuligheder i hele regionen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Nye og bedre testmuligheder i hele regionen”

  • Test test test test

    Regeringen havde meget svært ved at finde penge til erstatning for de tvangslukkede minkavlere. Man snakker om 20 milliarder.
    Danmark mistede en industri i verdensklasse og masser af selvstændige deres hobby og levebrød.
    Det nytter ikke Copenhagen Fur sælger skind til over 300kr i gennemsnit når regeringen har sat loft på 265kr som maksimum for erstatning.

    Nu har regeringen pludselig 100 milliarder til vatpinde og testcentre.

    Er der slet ingen der interesserer sig for epedemiloven, hvor tvang mod befolkningen er det gennemgående træk?
    Først skulle alle mink fjernes, så blev vaccine vejen frem mod åben samfund, nu er det test af selv små børn flere gange om ugen. Ingen ved om det gælder 14 dage, en måned, et halvt år eller til evig tid.

    Kære medborgere, vi kan ikke være tjent med en regering der i ly af mørket forsøger at gøre Danmark til et nyt DDR.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye og bedre testmuligheder i hele regionen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER