SF foreslår ansættelse af en borgerrådgiver

SF foreslår ansættelse af en borgerrådgiver

12. februar 2021 - kl. 9:54 - af

I forbindelse med landets finanslov for 2021 blev regeringen og støttepartierne enige om at oprette en borgerrådgiverpulje til kommunerne.

På den baggrund foreslår SF i Frederikshavn Kommune, at der i kommunen oprettes en funktion som borgerrådgiver. Forslaget er sat på som punkt til drøftelse på Byrådets kommende møde den 17. februar.

Borgerrådgiverens opgave er ikke at ændre afgørelser, men vejlede om klageadgange. Borgerrådgiveren kan heller ikke medvirke til klager over kommunens generelle serviceniveau.

Borgerrådgiverens overordnede opgave er at sikre den enkelte borgers retssikkerhed i forhold til kommunen. Mere konkret kan borgerrådgiveren bistå borgere, der er kommet i klemme i det administrative system. Det kan f.eks. dreje sig om kommunens afgørelse om en borgers ressourceforløb, handicapydelse eller en byggetilladelse, men også sager om lang sagsbehandlingstid eller andre steder, hvor der er risiko for, at borgeren kan “falde mellem to stole”.

Til finansiering af udgiften til en borgerrådgiver foreslår SF, at Frederikshavn Kommune søger den borgerrådgiverpulje, som regeringen og støttepartierne oprettede i forbindelse med finansloven for 2021.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SF foreslår ansættelse af en borgerrådgiver' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER