Sæbygård Skoleafdeling er færdigrenoveret

Sæbygård Skoleafdeling er færdigrenoveret

11. februar 2021 - kl. 15:00 - af

Efter flere måneders arbejde meldes totalrenoveringen af Sæbygård Skoleafdelings klasselokale helt færdig og klar til eleverne og lærerne igen må have en hverdag på skolen.

På Sæbygård Skoleafdeling, som omhandler undervisning af elever i udskolingen, er blevet ekstra stille idet eleverne stadig er hjemsendte og håndværkerne har skruet sidste plade fast og forladt skolens område.

Til glæde for både vores elever og lærer vil de møde ind til nye og indbydende klasselokaler, som har givet et gevaldigt løft af det fysiske læringsmiljø. Tidligere har det været en udfordring at få luftet tilstrækkeligt ud i klasserne, hvilket har påvirket indeklimaet negativt. Derfor er vi meget glade for, at der i totalrenoveringen er installeret mekanisk ventilation, da luftkvaliteten i klasserne har stor betydning for elevernes koncentration gennem skoledagen. Nu hvor renoveringen er færdiggjort ser vi endnu mere frem til at modtage vores elever igen, siger Chris Holm Kramme, afdelingsleder på Sæbygård Skoleafdeling.

I sammen ombæring har der været en besparelse på skolens driftsudgifter, som har givet penge til at udskifte nogle af klassernes møbler og optimere IT-udstyr.

Totalrenovering i tre etaper

De totalrenoverede klasselokaler til udskolingen på Sæbygård Skoleafdeling står færdige efter tre renoveringsetaper, som gjorde det muligt at fortsætte undervisningen på skolen på trods af larm og støv grundet håndværkernes arbejde.

Når samfundet igen åbner, vil elever og lærer kunne indtage klasselokalerne, som fremstår spritnye på alle parametre – Det er et indbydende læringsmiljø med mekanisk ventilation, nye akustiklofter, nye gulve og vægge, nye vinduesfacader og ny belysning. I alt er ca. 1.500 m2 skoleareal renoveret fra top til tå.

Renoveringen på Sæbygård Skoleafdeling har været et spændende projekt for Ejendomscenteret og i samarbejde med lokale håndværkere – Ud fra politikernes beslutning om at sætte fokus på skolernes vedligeholdelse i vedtagelsen af budget 2020, så har det været muligt at tænke mere helhedsorienteret i forbindelse med renoveringen. Foruden at vi kunnet udføre et arbejde, som levede op til behovet om totalrenovering, så har vi fortsat haft fokus på klima og energioptimering, siger Bo Niebuhr, afdelingsleder i Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune.

Skolerenovering realiserer FN’s verdensmål

I Frederikshavn Kommune er der stort fokus på bæredygtighed, energioptimering og klima. Kommunen blev i 2007 Danmarks første klimakommune, hvor den som organisation har forpligtet sig til årligt at reducere sin CO2-udledning med minimum 3% frem til 2025. I 2019 fik de grønne ambitioner endnu et rygstød, da kommunen etablerede det nye Bæredygtighedsudvalg, som blandt andet arbejder med for at sætte FN’s verdensmål på den lokale dagsorden.

Her spiller de kommunale bygninger en stor rolle i indfrielsen og hver gang Ejendomscenteret sætter en byggeopgave i gang undersøges mulighederne for energioptimering.

I foråret 2020 blev der, i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Transition, fortaget en screening af indeklimaet, hvor resultatet i klasselokalerne på Sæbygård Skoleafdeling viste et stor behov for etableringen af bedre indeklima.

Med totalrenoveringen af klasselokalerne er rammerne, som sikre et sundt indeklima, nu etableret. Dette giver både grønnere bygninger og fremmer samtidig elevernes indlæring og sundhed. Frederikshavn Kommune er langt på indeklimaområdet, men fastholder fokusset i de kommende år.

Fakta – Sæbygård Skoleafdeling (opført 1973):

  • Klasselokalerne er ikke tidligere blevet renoveret
  • De nye ventilationskanaler placeres bag akustiklofter, så ventilationen er skjult
  • Belysning er udskiftet og indbygget i loftet, hvilket er optimalt ift. støv
  • Gulvbelægningen er udskiftet til rengøringsvenligt linoleum
  • Sæbygård Skoleafdeling blev vurderet som dårlig i indeklimascreeningen
  • I 2019 indviede skolen et spritnyt og moderne madkundskabslokale.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbygård Skoleafdeling er færdigrenoveret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER