
Villa med 4 værelser – beliggende i centrum af Sæby
8. februar 2021 - kl. 11:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Home Sæby: En charmerende villa, der er delvis renoveret – nordisk indretning med nye og originale elementer.
I attraktivt område i hjertet af Sæbys centrum, er denne villa med 4 værelser placeret. Der er kort afstand til byliv, indkøb, havn og skole.
Villaen er fra 1962, men er delvis renoveret og fremstår med et moderne stilindtryk, der er en kombination af nye og originale elementer, som giver villaen charme.
I bydes velkommen af enten fordør eller bryggers. Der er i bryggers god plads til indretning af et funktionelt rum med plads til vaskefaciliteter og overtøj/fodtøj. Herefter har du lille fordelingsgang med adgang til stuen, køkken og rummeligt nedsænket viktualierum. Stuen har et skønt lysindfald og signalere hygge og hjerterum med det afslebne gulv samt hvide vægge og lofter. Der er plads til både spisebords- og sofahyggeafdeling og så er der udgang til vestvendt terrassen.
Køkkenet er fra 2017 og er indrettet med sorte skabselementer og hvid bordplade, samt med halvvæg til spisekrogen. Alle hvidevarer i køkkenet er også fra 2017. Fra køkkenet er der adgang til husets første værelse, og fordelingsgangen der giver adgang til de øvrige tre værelser, samt forgang og badeværelse. Alle værelser har en god størrelse, fremstår lyse – I to værelser er der integrerede skabe. Badeværelset har bruseniche, toilet og skabsarrangement med vask. Der er desuden rummelig forgang med god plads til at byde gæsterne ind.
Huset har hvidmalede trælofter, hvide vægge, og trægulve. Der er endvidere fliser i bryggers, forgang og badeværelse. Huset har originale indvendige døre og det giver i samspil med det oprindelig gulv et hyggeligt og varmt pift til den moderne indretning.
Der er carport til huset, samt 40 m2 muret udhus til opbevaring. En stor del af døre og vinduer i huset er udskiftet i 2017. Huset er vandskuret og hvidmalet, hvilket giver et moderne look. På den skønne vinkelterrasse kan man nyde solen fra tidlig forår til sen efterår i læ af mur og beplantning og helt uden indblik fra naboer. Huset er placeret for enden af en blind vej, hvor der kommer meget få biler og på en mindre grund, der er nem og vedligeholde.
Søger I en villa, der er centralt beliggende, med mange værelser og nordisk indretning kombineret med gammel og nyt, så er denne villa bestemt et besøg værd.
Adresse: Chr. Pedersensvej 36, 9300 Sæby
Link: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/huse-villaer/chr_pedersensvej_36_8100000447.aspx
Pris: 1.415.000
Udbetaling: 75.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.893
Energiklasse: D
Boligareal: 149 m2
Grundareal: 717 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Villa med 4 værelser - beliggende i centrum af Sæby' til en bekendt