
Forstander Andreas Ingerslev Larsen
Efterskoler samlede flere hundrede tusinde kroner ind
7. februar 2021 - kl. 9:55 - af Henrik Christensen
Fire efterskoler i Nordjylland har samlet penge ind til Danmarks Indsamlingen, og fra Stidsholt – Nordjyllands Idrætshøjskole lyder det, at de i alt har indsamlet 149.723,50 kr., som skolen så rundede op til 150.000
Det blev til hele 325.000 kr. i alt, da elever og lærere fra Stidsholt – Nordjyllands Idrætshøjskole, Aabybro Efterskole, Ryå Efterskole og Ingstrup Efterskole torsdag den 4. februar løb, travede, hoppede og sprang for at samle penge ind til børn, som har det svært, især her under corona krisen.
Danmarks Indsamlingen i 2021 går til de børn, som ikke får akut lægehjælp og livsnødvendige vacciner, fordi sundhedssystemet er brudt sammen, til de børn, som risikerer at dø af sult eller fejlernæring, fordi deres familier ikke længere kan tjene penge til mad, til krigsramte og forældreløse børn og unge, som har ekstra brug for beskyttelse og omsorg og til alle de børn, som langsomt mister håbet om en bedre fremtid, fordi deres skole er lukket på ubestemt tid.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterskoler samlede flere hundrede tusinde kroner ind' til en bekendt