Jagtcenter ved Dyrheden til ny politisk behandling

Jagtcenter ved Dyrheden til ny politisk behandling

1. februar 2021 - kl. 9:39 - af

Plan- og Miljøudvalget får nu endnu engang forelagt planerne for det rekreative jagtcenter ved Dyrheden syd for Sæby til politisk drøftelse. Det sker på udvalgets næste møde tirsdag eftermiddag.

Det fremgår af dagsordenen som supplerende sagsfremstilling, at i henhold til Byrådets beslutning fremsendes sagen til fornyet behandling i Plan- og Miljøudvalget.

Forud for mødet indstiller teknik- og kulturdirektøren, at det reviderede forslag til skydetider indarbejdes i miljøgodkendelsen for det nye skydebaneanlæg, og at forslag til lokalplan samt forslag til kommuneplantillæg for skydebanen vedtages, idet den maksimale bygningshøjde i kommuneplantillægget hæves til 7 meter.

Plan- og Miljøudvalget behandlede også forslaget på et møde den 1. september og den 1. december 2020. Til det seneste af disse møder var jagtcentret blevet spurgt om mulighederne for at reducere skydetidspunkterne.

Jagtcenteret har frivilligt foreslået følgende reduktion af skydetiden: Søndagsskydning udgår. Der vil dog være mulighed for skydning på søndage ved op til 8 weekendstævner årligt. I vinterperioden (oktober-marts) reduceres antallet af ugentlige skydedage (inkl. lørdage) fra de mulige 6 dage til fremover kun 3 dage. I samme periode (oktober-marts) stoppes skydning alle dage kl. 16.

Ved seneste møde stemte Socialdemokratiet (A) og formanden for Plan- og Miljøudvalget, Peter Sørensen (V), imod indstillingen. Mette Hardam (V), der deltog på afbud fra Jytte Høyrup (V), stemte for indstillingen. Et flertal i udvalget anbefaler, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke godkendes.

Tekst: Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jagtcenter ved Dyrheden til ny politisk behandling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER