
Varmeværk betaler 2 mio. kr. tilbage til forbrugerne
28. januar 2021 - kl. 12:08 - af Henrik Christensen
2020 har været et mildt år, og det får nu betydning for mange forbrugere under Sæby Varmeværk, som netop nu står over for at skulle tilbagebetale 2,5 mio. kr. til sine forbrugere.
Samtidig skal en række forbrugere efterbetale op imod ½ mio. kr., så samlet set bliver det omkring 2 mio. kr., som udbetales og afregnes i forbindelse med den første rate pr. 1. februar.
Alle forbrugere indbetaler i løbet af 5 rater fordelt hen over året et á conto-beløb, som opgøres ved årets udgang.
Driftsleder Karsten Thiessen forklarer, at Sæby Varmeværk jo er et ”a.m.b.a.”, hvilket betyder, at forbrugerne skal have penge retur, hvis de i årets løb har indbetalt for meget á conto. Det drejer sig ifølge Karsten Thiessen om ca. 500 kr. pr. forbruger.
Karsten Thiessen tilføjer, at der ikke er foretaget reguleringer i varmepriserne for 2021. Han tør dog ikke gisne om, hvorvidt de nuværende Covid-restriktioner evt. kan få indflydelse på opgørelserne ved udgangen af 2021, når man betænker, at mange arbejder hjemmefra, og mange børn er hjemme fra skole og institutioner.
Varmeprisen for regnskabsåret 2021 gældende fra 1.1.2021 er fastlagt til kr. 462,50 kr./MWh inkl. Moms.
Link til at læse mere om varmeværket og dets visioner samt fastlæggelse af nye varmepriser
https://www.saebyvarmevaerk.dk/ og https://www.saebyvarmevaerk.dk/media/42613/nye-priser-2021.pdf
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Varmeværk betaler 2 mio. kr. tilbage til forbrugerne' til en bekendt