Mand over bord sendte Sæby Redningsstation til Skagen

Mand over bord sendte Sæby Redningsstation til Skagen

21. januar 2021 - kl. 22:27 - af

Sæby Redningsstation deltog i dag i en større eftersøgning ved Skagen.
Kl. 9.10 fik de et opkald om, at en mand var faldet over bord fra en ankerligger på reden ud for Skagen. De afgik straks med FRB11 med kurs mod Skagen. Her indgik de i eftersøgningen sammen med to redningsbåde fra Skagen Redningsstation, en redningsbåd fra Østerby, redningshelikopteren, en båd fra Danpilot, et skib fra søværnet, miljøskib, en bugserbåd og et cruiseskib, samt alle andre skibe i farvandet, der skulle holde skærpet udkig.

Rednings bilerne fra Sæby og Skagen afsøgte strandene ved Skagen. De eftersøgte i formation fra reden i strømretningen mod nordøst. Der var varslet vind af stormstyrke, og nord for Grenen rejste søen sig til tider 5-10 meter.

Da eftersøgningen fortsatte dagen igennem, sendte Sæby Redningsstation et hold friske redningsmænd med bil til Skagen, for at afløse det første hold.
FRB11 sejlede sidst på eftermiddagen ind til Skagen, da eftersøgningen blev aflyst. Her skiftede de besætning, og første hold kunne køre hjem til Sæby, og hold to overtog FRB11, og sejlede den tilbage til Sæby.

En tur, der i godt vejr kunne gøres på en god halv time, men som i den hårde vind og høje sø blev en tur på tre timer, så først lidt over kl. 18 var de retur i Sæby og kunne afslutte aktionen, hvor stort set alle mand havde været på dækket i løbet af dagen.

Desværre måtte eftersøgningen afsluttes uden resultat.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mand over bord sendte Sæby Redningsstation til Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger