På mandag lukker Tabulex: Erstattes af Aula

På mandag lukker Tabulex: Erstattes af Aula

14. januar 2021 - kl. 10:32 - af

Fra mandag i uge 3 begynder børnehaver og vuggestuer at bruge Aula til kommunikationen mellem forældre og institution. Aula erstatter den nuværende løsning Tabulex.

Mandag den 16. januar bliver den landsdækkende kommunikationsplatform Aula taget i brug i børnehaver og vuggestuer i Frederikshavn Kommune. Flere forældre kender allerede Aula, da det bruges på skoleområdet, hvor systemet sikrer forældrene en brugervenlig løsning gennem barnets skolegang.

– Før havde dagtilbud og skolen hver sit system, hvorfor man som forældre kunne risikere at skulle følge med på flere forskellige platforme. Kongstanken med Aula er, at vi med den seneste udrulning har skabt én samlet platform til forældre med én indgang. Samtidig er Aula en enkel og brugervenlig løsning, som er nem for lærere og pædagoger at arbejde i, og hvor forældre let kan følge med i børnenes hverdag og trivsel, siger Sisse Kit Pedersen, som er Frederikshavn Kommunes projektleder på Aula.

Aula er stærkt inspireret af blandt andet Facebook, så for de fleste brugere bliver det en velkendt oplevelse – særligt fordi Aula allerede fra begyndelsen har haft fokus på forældres og elevers adgang.

– Aula er langt lettere at gå til for de fleste brugere, især hvis man allerede er bruger af et socialt medie. Fra begyndelsen indeholder Aula de basisfunktioner, der er nødvendige for et godt samarbejde mellem hjem og institution, og derefter vil der løbende komme nye funktioner, siger Sisse Kit Pedersen.

Ud over brugervenlighed har sikkerhed har været helt central i udviklingen af Aula, og al data i Aula behandles efter de nyeste sikkerhedskrav. Dagplejen forventes at tage systemet i brug senere i år, hvilket man som forældre vil blive orienteret om, når datoen nærmer sig.

I forbindelse med overgangen til Aula får daginstitutionerne i Frederikshavn Kommune igen egne hjemmesider.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På mandag lukker Tabulex: Erstattes af Aula' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER