
Home præsenterer – Flot renoveret vinkelvilla i Sæby med ugeneret have
27. december 2020 - kl. 4:00 - af Thea Bom Rasmussen
Familievenlig bolig og beliggenhed.
Ejendommen her på Østeralle 38A tilhører kategorien af flot renoveret villa, som er lige til at flytte ind i, og nu kan I blive de næste, der får lov at indrette jer i den 176 kvadratmeter store og familievenlige etplansvilla. Udenfor venter en dejlig ugeneret have med god plads til både leg og afslappende terrassehygge, og beliggenheden i et veletableret kvarter centralt i byen sikrer jer let adgang til alt, hvad der er brug for i det daglige.
De nærmeste skoler og pasningsmuligheder venter indenfor bare 900 m fra adressen, og med fodgænger felt og stisystem sikres en god skolevej for de mindste. Når det gælder fritiden, er der gode idrætsfaciliteter ved Nordjyllandshallen og kort vej til det smukke område ved Gybels Plantage.
Gode indkøbsmuligheder finder I inden for meget kort gåafstand fra adressen, og I kan glæde jer til at tilberede de hjembragte lækkerier i husets lyse køkken. Det ligger centralt i hjemmet, rummer snildt et spisebord og giver adgang til såvel entréen med bryggersfaciliteter som den ene af husets to store stuer. Stuerne bindes sammen af franske døre og har begge terrasseudgang, og derudover er opholdsstuen forsynet med en brændeovn samt loft til kip med fritlagte spær.
Boligen rummer både gæstetoilet og badeværelse med såvel spa som bruseniche, og dertil kommer fire rummelige soveværelser, hvoraf de tre udgør deres egen afdeling sammen med badeværelset. Huset har Nilan ventilationsanlæg og velfac træ/alu vinduer.
Villaen er vinkelformet, og med terrasse omkring det meste af huset vil I altid kunne finde både solrige og skyggefulde pladser. Især kan I glæde jer til at nyde udelivet på terrassen, der venter uden for spisestuen, for den ligger lige i husets vinkel og er dermed godt afskærmet for vestenvinden. Terrassen er lavet for 3 år siden, indkørslen er lagt for 1 år siden og taget er 5 år gammelt.
Ejendommen har også en god, rummelig garage, og herfra er der tørskoet adgang til entréen via et overdækket indgangsparti.
Alt i alt får I her en dejlig ramme om familielivet centralt i Sæby og dermed tæt på alle byens gode tilbud og faciliteter.
Adresse: Østeralle 38A
Link: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/huse-villaer/oesteralle_38a_8100000328.aspx
Pris: 2.295.000
Udbetaling: 115.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.917
Energiklasse: C
Boligareal: 176 m2
Grundareal: 1.105 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Home præsenterer - Flot renoveret vinkelvilla i Sæby med ugeneret have' til en bekendt